Langt de fleste børn, unge og voksne oplever ængstelighed og bekymring. Mange børn er i perioder bange for mørke, hunde, tordenvejr, at sove alene og mange andre ting. Hos større børn og unge (samt hos voksne) kender man til at være bange for at skulle møde andre, at blive vurderet og målt af andre.
Det kan være generende, men i de fleste tilfælde er ængstelighed og bekymringer både sundt og naturligt. Hos nogle børn tager angsten dog magten over barnet og dets familie, og forhindrer at barnet kan leve og deltage i en helt almindelig hverdag, og her er det vigtigt at søge hjælp.
Læs mere herunder om Angst og muligheder for at søge hjælp.