Den 19. november 2024 lukkede SoloID appen og registrering.kalundborg.dk.
Dette medfører to forandringer:
- Der hvor vi før har brugt SoloID, skal vi fremover bruge appen OS2faktor.
- Skift af adgangskode skal ikke længere foretages via registrering.kalundborg.dk, men i stedet via login.kalundborg.dk, eller fra computerens låst-skærm.
webtilgængelig pdf med skærmbilleder
Opsætning af OS2Faktor appen
OS2faktor appen er et krav for at kunne logge ind på mange af kommunens systemer.
For at anvende OS2faktor appen, skal du gennem en opsætning, som tager 5-7 minutter.
Du finder appen der, hvor du normalt downloader apps - søg efter OS2faktor.
Navngiv appen
Første gang du åbner appen, bliver du bedt om at navngive den.
Vi anbefaler, at du her skriver dit navn (4 bogstaver) og “iPhone” eller “iPad”, alt efter hvilken type af enhed du bruger.
Så navnet kunne fx være: “Marias iPhone”
Opret kode
Du skal nu oprette en 4-cifret kode, som du skal bruge til at åbne appen.
Når du har lavet koden, kan du efterfølgende opsætte login med enten TouchID eller FaceID (alt efter hvad din smartphone/tablet understøtter).
Bekræft din identitet
Du skal nu bekræfte din identitet. Tryk på Verificer identitet.
Log ind med dit private MitID.
Brug af privat MitID til verificering er et krav for at du kan bruge OS2faktor appen.
Hvis du er ved at opsætte OS2faktor appen på den samme enhed, som du har dit private MitID installeret på, skal du trykke på: "Åbn MitID app".
Hvis du er ved at opsætte OS2faktor appen på en anden enhed, end du har dit private MitID installeret på, skal du trykke på: “Åbn app på anden enhed”
Appen er nu klar til brug
Når du har bekræftet med dit MitID, og ser teksten “Registrering gennemført” er din OS2faktor app klar til brug.
Sådan bruger du OS2faktor appen herfra
Når du skal godkende dit login med OS2Faktor (der hvor du plejer at bruge SoloID), vil der dukke en anmodning op i OS2faktor appen.
Hvis du under opsætningen har sagt ja til, at appen må sende dig notifikationer, dukker der besked op på skærmen, når du skal godkende et login. Hvis du har fået sagt nej til dette, kan du ændre det i enhedens indstillinger.
Sådan skifter du din adgangskode
Når du skal skifte din adgangskode, kan du fremover gøre dette på to måder.
- Via login.kalundborg.dk
- Via computerens låst skærm (kun hvis du arbejder fra en computer, som er udleveret af Kalundborg kommune)
Skift af adgangskode via login.kalundborg.dk
Når du åbner linket (login.kalundborg.dk), har du 2 valgmuligheder:
- Glemt kodeord eller låst ude?
- Login
Hvis du har glemt dit kodeord, skal du vælge “Glemt kodeord eller låst brugerkonto”,
Brug dit private MitID til at logge ind med.
Vælg “Skift kodeord”.
Hvis du har brug for vejledning til at lave din adgangskode - længde, store og små bogstaver, osv. - kan du trykke på “Regler for kodeordskompleksitet”, for at se de gældende regler for kodeord.
Når kodeordet er skiftet, bliver du sendt tilbage til forsiden efter 15 sekunder.
Er din konto låst?
Hvis din konto er blevet låst, fx pga. for mange loginforsøg med forkert kode, kan du vælge “Lås Windows konto op".
Tryk igen på “Lås windows konto op”.
Når kontoen er låst op, vises det med grønt i øverste, højre hjørne af skærmen.