I disse år gennemlever Kalundborg Kommune en konstant udvikling.
Vores eksisterende virksomheder investerer massivt i udvikling og grøn omstilling, der kommer nye virksomheder til, vi ser nye uddannelses- og forskningsinstitutioner skyde op og motorvejen planlægges fortsat helt til Kalundborg. Der arbejdes med udvikling rundt i hele kommunen fx med nye udstykninger i Høng og i hovedbyen Kalundborg er der ligeledes arbejdet med en helhedsplan med mange spændende potentialer. Link til helhedsplan.
Det betyder også, at Kalundborg Kommune har oplevet en øget efterspørgsel efter attraktive boliger og bymiljøer fra borgere, studerende, forskere og potentielle tilflyttere. Derfor har Kalundborg Kommune indgået en aftale med AP Ejendomme om et projekt, der over de kommende år skal udvikle og berige bymidten i Kalundborg med flere attraktive boliger.
Udviklingen af Bymidten falder i fire faser, og her på denne side kan du følge med i hvordan status er på hver enkelt af projektfaserne.
Kom til borgermøde om byggeri i Klosterparken – bliv klogere på 1. etape af fremtidens Midtby i Kalundborg
Kalundborg Kommune inviterer alle interesserede borgere til borgermøde om første etape af udviklingen af Midtbyen. Mødet foregår den 11/8 klokken 19 – 21. 30 i Kalundborg Hallerne, Hal 1. Mødet kommer til at handle om det byggeri, der skal ligge i den øvre ende af Klosterparken.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslaget til lokalplan i høring – og på mødet vil der blive mulighed for at høre mere, debattere og få svar på snart sagt alle spørgsmål om byggeriet.
”Kalundborg Kommune er i en rivende udvikling, hvor vi ser nye uddannelser og forskningsinstitutioner, vores eksisterende virksomheder investerer massivt i fremtiden og flere nye kommer til. Samtidig oplever vi en stor efterspørgsel efter flere attraktive boliger fra vores borgere, studerende, forskere og potentielle tilflyttere. Med udviklingen af Midtbyen sikrer vi, at Kalundborg Kommune kan fortsætte en bæredygtig udviklingsprofil. Det er første etape af den udvikling vi præsenterer på Borgermødet. Vi håber at borgerne gerne vil være med til at debattere byens fremtid sammen med os,” siger Borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune.
I slutningen af maj vedtog kommunalbestyrelsen at sende forslaget til lokalplan for det, der hedder område 1 af projektet - som er det planlagte byggeri i Klosterparken - i høring. I starten af juni er forslaget sendt ud i en 10 ugers høringsperiode.
Lokalplansforslaget er en ændring af den eksisterende lokalplan, hvor området var lagt ud til at huse en række offentlige administrationsbygninger.
”Så det er ikke noget nyt, at der skal bygges i Klosterparken. Helt overordnet er formålet med det ny lokalplansforslag at sikre, at området i Klosterparken kan anvendes til boligformål og rekreative formål med punkthuse med et arkitektonisk udtryk. Det er vigtigt, at arkitekturen er nutidig, men også formår at afspejle byens omkringliggende bebyggelser. Der udlægges fælles opholdsarealer, som udover at tjene til rekreative formål for områdets beboere, indgår i en landskabelig helhed med den eksisterende park. Endeligt skal vi sikre, at veje, stier og parkeringsarealer udformes som en helhed og tilpasses karakteren i den eksisterende park. Alt det fremgår af lokalplansforslaget, som kan læses på kommunens hjemmeside,” siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune, Jakob Beck Jensen.
Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi har modtaget i forbindelse med udviklingen af Kalundborg Midtby.
Spørgsmål: Kulturhaven indgår som et delprojekt i projektet for hele området, hvad skal der ske med ruinen omkring volden?Svar: Der bliver taget hensyn til ruinen, fordi den er fredet. At fremme fortællingen og løfte oplevelsen af ruinen, er det bærende udgangspunkt for det videre arbejde med udformningen af projektet, og det skal ske i et samspil med planerne for Højbyen. |
Spørgsmål: Hvad skal der ske med arrangementer og aktiviteter på de offentlige torve, hvor der skal projekteres?Svar: Kalundborg Midtby består af mange centrale og offentlige pladser til arrangementer. Hvis der skal projekteres på Klostertorvet eller Torvet, vil arrangementer tidligere afholdt der blive flyttet til andre pladser i midtbyen. |
Spørgsmål: Er nedlægning og flytning af boldbanerne med i overvejelserne?Svar: Nej, det er ikke med i overvejelserne. Projektområdet går ikke ind på eksisterende boldbaner/legeplads og skaterpark. |
Spørgsmål: Hvor og hvordan kan vi som borgere være med til at præge projektet?Svar: Lokalplanen for Område 1 er lige nu i offentlig høring, hvor der er høringsfrist den 18. august 2021. |
Spørgsmål: Hvor bliver der offentlige parkeringspladser?Svar: Der har parallelt med lokalplanarbejdet og vil fortsat foregå en parkeringsdialog for hele området, hvor der kigges på fremadrettede løsninger, når anvendelsen af de omkringliggende arealer er endeligt fastlagte. Første skridt i dette arbejde var en indledende parkeringsanalyse for hele midtbyen. Det næste skridt er at undersøge behovet til boligformål i området og behovet til offentlige/bymæssige funktioner. Til sidst skal der kigges på byens udvikling. Når Kalundborg Bibliotek skal flytte, og Kaalund Kloster ikke længere skal have en offentlig funktion, vil parkeringsbehovet i området blive ændret. Det kan ikke garanteres, at de offentlige parkeringspladser kommer til at ligge samme sted som før, men der vil blive set på nye løsninger centralt i byen med passende afstande til de funktioner, der skal benytte dem. |
Spørgsmål: Bliver der etableret en parkeringskælder?Svar: Der er gennem årene kommet mange forslag ind til, hvordan parkeringen i byen kan løses - bl.a. ved at bygge en parkeringskælder. Dette projekt er ingen undtagelse. Det er også et emne Kalundborg Kommune og diverse bygherrer drøfter, når der snakkes ny bebyggelse i en ellers tæt bebygget by. Realiteten er, at der ikke er økonomi i boligmarkedet i en by som Kalundborg til at finansiere en større parkeringskælder. For så er det nogle helt andre boligpriser, man skal op i. |
Spørgsmål: Hvorfor skal bebyggelsen ske i et grønt og kulturelt område?Svar: Det er ikke tilfældigt eller uden en masse forarbejde, at der nu bliver peget på Klosterparken som et af de mange områder, der skal arbejdes i. Placeringen er velovervejet, og er et resultat af de sidste mange års arbejde med bymidten. Borgerne har været inddraget i borgermøder, workshops, helhedsplaner, strategiske planer og byudviklingsprojekter, som alle har resulteret i større og mindre projekter og en fælles retning for, hvad vi alle vil med vores bymidte. Noget der går igen, som er et resultat af de mange planer og projekter, er fokus på knudepunktet ved Kordilgade, Højbyen, uddannelserne og idrætsanlægget i Munkesøen. Der er herunder mange forslag og ønsker om at skabe flere boligmuligheder for alle målgrupper i dette område. Det er derfor heller ikke unaturligt, at der er peget på dette knudepunkt, da muligheden for at realisere nogle af de fælles planer, bød sig. Ved udarbejdelsen det eksisterende plangrundlag, som allerede giver mulighed for bebyggelse på disse arealer i klosterparken, er der tidligere lavet et nøje forarbejde for, hvad et sådant område kan rumme. Det er en oplagt mulighed for at løfte byrummet og byparken til noget mere end det, det er i dag. |
Spørgsmål: Hvorfor sælges arealerne uden offentligt udbud?Svar: Nye boliger i midtbyen er en del af et samlet projekt, som består af et nyt uddannelses-, forsknings- og innovationscenter i det nye campusområde på Stejlhøj. Dette projekt omfatter også, at der bliver etableret studieboliger med mere i Kalundborg Midtby. I større sammenhængende projekter kan Kalundborg Kommune søge Ankestyrelsen om tilladelse til at sælge uden offentligt udbud, så kommunen kan indgå forpligtende samarbejder i større udviklingsprojekter som dette. Udbud af enkelte områder særskilt kan gøre det vanskeligt at realisere det samlede projekt. Salgsprisen på arealerne i projektet er vurderet af uvildige eksperter, og den indgår som grundlag for rammeaftalen. |
Spørgsmål: Hvordan er processen for lokalplanarbejdet, og er der indgået aftaler med bygherre?Svar: Når en kommune samarbejder med private aktører, er det normalt, at der er ønske om fortrolighed, indtil de nødvendige aftaler om blandt andet rammer og finansiering er på plads, og at alle involverede parter har orienteret egne bestyrelser. En kommune kan ikke gennemføre byudviklingsprojekter, der kræver ny planlægning uden at der gennemføres lovpligtige høringer. I dette projekt har der været holdt et informationsmøde den 7. april 2021, og der bliver holdt borgermøde om forslag til lokalplan for Område 1 den 11. august 2021. |
Spørgsmål: Er der et fokus på kultur og historie?Svar: En forudsætning for projektet er, at der netop er fokus på Kalundborgs historie og kulturarv. Finansiering af vedligeholdelse af Kaalund Kloster er en meget stor opgave og tanken med, at etablere boliger er netop at sikre vedligeholdelsen og adgangen til både Kaalund Klosteret og ruinen. Projektet skal ses i sammenhæng med Højbyen. |
Spørgsmål: Hvad skal der ske med Kaalund Kloster?Svar: Kaalund Kloster indgår i forslaget til Lokalplan nr. 577, og det giver derfor mulighed for at anvende Kaalund Kloster til boligformål ligesom den nyetablerede boligbebyggelse. Der er dog ikke handlepligt på en lokalplan, så indtil, at der er ønske om ny anvendelse eller ombygning, vil Kaalund Kloster stadig kunne bruges til offentlige formål. |
Nye boliger |
Spørgsmål: Hvad koster en lejlighed?Svar: Det er ikke fastlagt, men vi forventer, at en lejlighed kommer til at koste i omegnen af 1.200 kr./m2. Det svarer til, at en bolig på 75 m2 koster 7.500 kr. pr. måned. |
Spørgsmål: Hvornår er lejlighederne klar til indflytning?Svar: AP Ejendomme håber, at der kan stå boliger klar i sommeren 2024. |
Spørgsmål: Hvordan kan man komme i betragtning til en lejlighed i Klosterparken?Svar: Du har mulighed for at blive uforpligtende skrevet op på interesselisten til de kommende boliger. Det kan du gøre ved at sende en mail til apejendomme@appension.dk. Skriv Munkesøen i emnefeltet. Kunder hos AP Pension kommer forrest i køen, men ellers bliver det efter først til mølle-princippet. |
Spørgsmål: Kan det passe, at kunder i AP Pension har fortrinsret fremfor byens borgere?Svar: Det er normal praksis for alle APs ejendomme, at kunder i AP kan komme foran på ventelisterne. Desuden er der ikke en indbygget modsætning mellem at være AP kunde og borger i Kalundborg Kommune. Medlemsantallet, som benytter sig af fortrinsret, er erfaringsmæssigt maks 5% i andre byer. I Kalundborg forventes dette at være lavere. |
Spørgsmål: Hvor mange er på ventelisten?Svar: Der er den 9. august 2021 registreret cirka 15 på interesselisten til boliger i Klosterparken. |
Spørgsmål: Bliver der private haver til stuelejlighederne?Svar: Stuelejligheden får en mindre terrasse, ligesom lejlighederne på de øvrige etager får en altan. |
Spørgsmål: Hvor mange etager kan bygningerne forventes at blive udført i?Svar: Projektet består af boligbebyggelse i tre og fire etager. |
Spørgsmål: Hvor mange boliger forventes i første omgang?Svar: Det nuværende projektforslag udgør ca. 116 boliger i forskellige størrelser. |
Spørgsmål: Bliver byggeriet delt op i etaper?Svar: Hvordan projektet skal deles op i etaper, er ikke blevet besluttet. Det er dog ikke utænkeligt, at hele projektet, som lokalplanen giver mulighed for, opdeles i etaper, da efterspørgslen også skal kunne følge med. Etapeopdeling kommer ligeledes an på mange ting. Det kommer blandt andet an på de arkæologiske undersøgelser, som er i gang, og som godt kan påvirke bebyggelsen i en del af området, og hvor en anden del er lige til at gå i gang med. |
Områdets karakter og anvendelse |
Spørgsmål: Er der offentlig adgang til parken?Svar: Der vil fortsat være adgang til parken for offentligheden og meget fokus på at trække parken ud til Klosterparkvej, som giver bedre muligheder end tidligere for at få nem adgang til de grønne områder. |
Spørgsmål: Hvor mange af de store og gamle træer er tilbage i parken, når byggeriet er færdigt?Svar: Der arbejdes på en minimal påvirkning af de eksisterende træer. Det er udelukkende i området, hvor bebyggelse og parkering placeres, at der kan være træer, som skal erstattes. Specifikt hvilke træer, der må og kan fjernes, er i forbindelse med lokalplanarbejdet udpeget af biologer. Der er noteret lovmæssige procedurer for disse træer. Evighedstræet og andre træer i parken uden for projektområdet bliver det ikke rørt ved. |
Spørgsmål: Hvordan afvikles trafikken?Svar: Som udgangspunkt benyttes de eksisterende tilkørselsforhold til Munkesøparken fra Klosterparkvej. Der er lagt op til, at der bliver etableret en ekstra adgang nord for Kaalund Kloster. Om det kræver yderligere trafikindsatser i forhold til busstoppestedet, fodgængerovergang med mere afklares i forbindelse med en eventuel realisering af projektet. |
Spørgsmål: Vil der fortsat være en offentlig grøn park til kultur- og fritidsaktiviteter?Svar: Der er stort fokus på, at der skal arbejdes i en af byens grønne parker. Dette fokus lægger til grund for bl.a. typen af bebyggelse, der kan etableres, bebyggelsesprocenten, placering af bebyggelsen og det grønne område, som skal indarbejdes mellem bebyggelsen. Ligeledes bevares Delområde 1 som bypark, ligesom det hele tiden har været udlagt til i det eksisterende plangrundlag. Der vil fortsat være gode rammer for kulturelle arrangementer og skolernes brug af de grønne omgivelser. |
Spørgsmål: Hvor mange parkeringspladser skal der bygges?Svar: De gældende generelle rammebetingelser danner grundlag for en konkret vurdering til det specifikke projekt. De nuværende rammebestemmelser er 1 bil pr. etagebolig. I den kommende kommuneplanrevision for 2021 er der ligeledes lagt op til, at studie- og ældreboliger kun får 1/4 parkeringspladser pr. etagebolig. Dette projekt består af en blanding af boliger til familier, ældre og studerende. Her er parkeringsbehovet fastholdt til 1 parkeringsplads per etagebolig. Det skyldes, at det skal veje op for de familier, der har mere end en bil, mod de beboere der ikke har bil. |
Spørgsmål: Hvad er et punkthus?Svar: Punkthusene står frit på terrænet, der er luft og lys hele vejen rundt, ligesom der er med parkens træer. Punkthuse har ingen vandret orientering. Deres kvadratiske grundplan og gode højde giver en opadstræbende orientering, og de kan betragtes som søjler eller fritstående skulpturer. Punkthusbebyggelse lukker ikke af som en ubrudt mur, fordi de har en form for transparens med et kig mellem bygningerne. Punkthuse står bedst højt i terrænet, hvor de underbygger terrænformerne. Punkthuse har en kvadratisk grundplan, hvorfor de ikke kræver store terrænændringer i et let kuperet terræn eller på en skrånende flade. Punkthuse kan tvistes, så de får en optimal orientering i forhold til parken, terrænet og det gode dagslys i boligerne. |
Eksisterende bygninger og funktioner |
Spørgsmål: Hvad skal Kaalund Kloster bruges til?Svar: Anvendelsen for Kaalund Kloster ændres fra offentlige formål og administration til boligformål. |
Spørgsmål: Er Kaalund Kloster en fredet bygning?Svar: Kaalund Kloster er fredet, men bygningen har gennemgået en del ombygning indvendigt i løbet af årene. Det er derfor kun facaden, der bærer fredningsværdien. Der foregår en dialog med Slots- og Kulturarvsstyrelsen, der er myndighed på fredede bygninger, for at sikre at projektet tager hensyn til fredningen. |
Spørgsmål: Vil der fortsat være offentlig adgang til Kaalund Kloster?Svar: Der vil ikke være offentlig adgang til boligerne i Kaalund Kloster. |
Spørgsmål: Kan der blive offentlig passage gennem Kaalund Klosters porte (fra torvet og ud til parken)?Svar: Der er endnu ikke udfærdiget et projekt for omdannelsen af Kaalund Kloster. Der vil i projekteringsfasen blive set på tidligere planer, analyser og projekter for bymidten, hvor Kaalund Kloster indgår, herunder også passagen gennem porten. |
Link til præsentation fra borgermøde den 11. august 2021
Link til præsentationen Bolig- og Byudvikling fra informationsmøde om Midtbyen