Landbrug og dyrehold

Dyrehold på landbrugsejendomme deles op i kategorierne erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt dyrehold.

Erhvervsmæssigt dyrehold 

Et erhvervsmæssigt dyrehold defineres som et dyrehold, der er større end en af følgende: 

1. 30 høns og
    
2. 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger samt
    
3. et dyrehold med enten
   a) 2 malkekøer eller ammekøer med tilhørende kalve (op til 6 måneder),
   b) 4 stykker kvæg, der ikke er omfattet af litra a,
   c) 4 heste med tilhørende føl (op til 12 måneder),
   d) 2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg),
   e) 15 producerede slagtesvin,
   f) 10 moderfår med lam (op til 12 måneder),
   g) 10 modergeder med kid (op til 12 måneder),
   h) andre dyretyper end nævnt i litra a-f eller g, hvis det samlede produktionsareal på ejendommen til disse dyretyper ikke overstiger 25 m², eller
   i) forskellige dyretyper sammensat efter litra a-g eller h, hvis den forholdsmæssige andel af hver dyretype efter litra a-g eller h, ikke tilsammen overstiger 100 pct.

For erhvervsmæssige dyrehold er der en række generelle krav der gælder udover kravene til etablering, ændring og udvidelse af dyreholdet, kravene findes i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Ved opstart, ændring eller ophør af et erhvervsmæssigt dyrehold skal kommunen have besked. Der gives ikke automatisk besked fra andre myndigheder som f.eks. NaturErhvervStyrelsen, CHR-registeret eller Skat ved indberetning til disse.

Ikke erhvervsmæssigt dyrehold

er dyrehold, der ikke er større end ovenstående. Disse dyrehold er reguleret efter miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Dyrehold i byzone- og sommerhusområder m.v.

Der er ikke tilladt at have svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold i byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv. Der kan søges om dispensation til ovennævnte ikke erhvervsmæssige dyrehold i disse områder. Dispensationsansøgning sendes til Kalundborg Kommune, Teknik og Miljø, Holbækvej 141b, 4400 Kalundborg eller til dto@kalundborg.dk.

Undtaget fra forbuddet er hold af maximalt 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger eller 30 høns.

Du kan her læse om nogle af de gener man kan opleve fra landbrug - og hvordan der findes en løsning på disse.

Lugt

Lugt kan være en gene fra landbrug og dyrehold. Generne kan enten være sæsonprægede eller forekomme mere jævnt hen over året.

• du kan læse mere om lugtgener under lugt.

Støj

Støj kan være en gene fra landbrug og dyrehold. Generne kan enten være sæsonprægede, fx markarbejde om foråret, eller forekomme mere jævnt hen over året, fx støj fra et ventilations- eller malkeanlæg/lugt fra stalde

• du kan læse mere om støjgener under støj

Støv

Støv kan være en gene fra landbrug og dyrehold. Generne kan enten være sæsonprægede, fx markarbejde om foråret, eller forekomme mere jævnt hen over året, fx støv fra fyldning af fodersilo.

• du kan læse mere om støvgener under støv

Lugt kan være en gene fra landbrug og dyrehold. Generne kan enten være sæsonprægede eller forekomme mere jævnt hen over året.

Lugtgener fra landbrug er som regel størst i foråret og lige efter høst, når det er tid for at bringe gylle ud på markerne. Oftest er det i kortvarige, men koncentrerede perioder at dette foregår, da markerne ofte samtidig gøres klar til såning på disse tidspunkter.

Lugtgener kan også komme fra andet end gylleudbringning. Eksempelvis omrøring af gylletank i forbindelse med flytning af gylle, tømning af gylle-kanaler i stalde og fra foderrester og døde dyr.

Oplever du lugtgener fra et landbrug som væsentlige i din hverdag, så kan det være en god idé at føre en ”logbog” over generne, inden der eventuelt rettes henvendelse til landmanden eller kommunen.

Med en logbog, der viser dato, tidspunkt, eventuelt vind og vejrobservationer og genens styrke og art, kan det være nemmere at identificere årsagen til genen og afhjælpe den.

Eksempelvis kan en ændring i en udmugningsrutine måske afhjælpe nogle problemer. Hvis rutinen hidtil er blevet udført fredag med det resultat, at du som nabo ikke kan sidde på terrassen og grille, så kunne det måske være muligt at udføre rutinen onsdag eller torsdag i stedet, hvis arbejdet i stalden kan tilrettelægges, så det nye tidspunkt passer ind med de øvrige rutiner i stalden.

Føler du dig så generet af lugt, at du mener, det er relevant at klage til kommunen, kan du benytte Klageskema-Miljø.

Prøv dog altid først at komme i en konstruktiv dialog med landmanden. Det kan være landmanden ikke er opmærksom på, at det der generer dig, er til gene for andre, og derfor ikke er opmærksom på problemet.

Vis hensyn til dine naboer

Som landmand kan det være en god idé at informere sin naboer inden gylleudbringningen påbegyndes, så hverken vasketøj, konfirmationsfester og andet generes unødigt. Det kan være i form af SMS- eller maillister, telefonopkald eller et brev.

Støj kan være en gene fra landbrug og dyrehold. Generne kan enten være sæsonprægede, fx markarbejde om foråret, eller forekomme mere jævnt hen over året, fx støj fra et ventilations- eller malkeanlæg/lugt fra stalde.

Oplever du støjgener fra et landbrug som væsentlige i din hverdag, så kan det være en god idé at føre en ”logbog” over generne, inden der eventuelt rettes henvendelse til landmanden eller kommunen.

Med en logbog, der viser dato, tidspunkt, eventuelt vind og vejrobservationer og genens styrke og art, kan det være nemmere at identificere årsagen til genen og afhjælpe den.

Eksempelvis kan en ændring i en staldrutine måske afhjælpe nogle problemer. Hvis rutinen hidtil er blevet udført i de tidlige morgentimer med det resultat, at du som nabo oplever generende støjgener, så kunne det måske være muligt at udføre rutinen om formiddagen i stedet, hvis arbejdet i stalden kan tilrettelægges, så det nye tidspunkt passer ind med de øvrige rutiner i stalden.
 

Føler du dig så generet af støj, at du mener, det er relevant at klage til kommunen, kan du benytte Klageskema-Miljø.

Prøv dog altid først at komme i en konstruktiv dialog med landmanden. Det kan være landmanden ikke er opmærksom på at hans aktiviteter generer dig.

Støv fra landbrug

Støv kan være en gene fra landbrug og dyrehold. Generne kan enten være sæsonprægede, fx markarbejde om foråret, eller forekomme mere jævnt hen over året, fx støv fra fyldning af fodersilo.

Oplever du støvgener fra et landbrug som væsentlige i din hverdag, så kan det være en god idé at føre en ”logbog” over generne, inden der eventuelt rettes henvendelse til landmanden eller kommunen.

Med en logbog, der viser dato, tidspunkt, eventuelt vind og vejrobservationer og genens styrke og art, kan det være nemmere at identificere årsagen til genen og afhjælpe den.

Eksempelvis kan en ændring i en fodringsrutine måske afhjælpe nogle problemer. Hvis rutinen hidtil er blevet udført om eftermiddagen med det resultat, at du som nabo oplever generende støvgener, så kunne det måske være muligt at udføre rutinen om formiddagen i stedet, hvis arbejdet i kan tilrettelægges, så det nye tidspunkt passer ind med de øvrige rutiner.

Føler du dig så generet af lugt, at du mener, det er relevant at klage til kommunen, kan du benytte klageskema-miljø.

Prøv dog altid først at komme i en konstruktiv dialog med landmanden. Det kan være landmanden ikke er opmærksom på, at det der generer dig, er til gene for andre, og derfor ikke er opmærksom på problemet.

Skovarealet skal forøges i Danmark. Det fremgår af regeringens nationale skovprogram fra 2002. De nye skove plantes af såvel private lodsejere som af offentlige myndigheder. Private lodsejere kan søge tilskud fra staten, mens kommuner og menighedsråd mfl. kan opnå medfinansiering fra EU til skovrejsning. Ny skov i det åbne land giver nye levesteder for dyre- og planteliv, kan øge mulighederne for friluftslivet og kan være med til at sikre grundvandet.

I kommuneplanen er kommunen opdelt i to områdetyper når det gælder skovrejsning:

• Områder hvor skovrejsning er ønsket
• Områder hvor skovrejsning er uønsket

Opdelingen  er sket ud fra en landskabelig vurdering, hvor der bl.a. er taget højde for indsigt til kirker, terrænforhold, herregårdsmiljøer, særlige udsigtsforhold mv. Som udgangspunkt skal der ikke søges om tilladelse til skovrejsning i skovrejsningsområder, da det er områder, hvor placering af skov er vurderet hensigtsmæssig. Det er også i disse områdetr, hvor tilskud til skovrejsning er mulig.

I områder hvor skovrejsning er uønsket kræves en tilladelse fra kommunen, der i særlige tilfælde kan give dispensation, jf. lov om drift af landbrugs jord.

Hvis du ønsker at rejse skov på din ejendom, kan du på kommunens kortsider se, hvilken områdetype din ejendom er beliggende i, og om din ejendom er omfattet af ovenstående lovgivning. Du skal søge på et digitalt ansøgningsskema.

Kalundborg Kommune behandler sagen i forhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur og screener ansøgningen i forhold til VVM-pligt. Læs også hvilke andre lovområder mv. der kan være i konflikt med skovrejsning i menuen til højre.

Lovgrundlag

Dyrkning og natur

Lov om drift af landbrugsjorde

Lov om vandløb

Naturbeskyttelsesloven

Museumsloven

Kommunen udfører rutinemæssige landbrugstilsyn for at sikre at gældende lovgivning overholdes.

For de erhvervsmæssige husdyrbrug er den lovpligtige tilsynsfrekvens hvert 6. år. For husdyrbrug over 75 DE er tilsynsfrekvensen hvert 3. år. På Miljøstyrelsens hjemmside kan du læse mere om hvilke forhold, der skal kontrolleres ved bl.a. landbrugstilsyn.

Som udgangspunkt skal alle beholdere med flydende husdyrgødning være forsynet med fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende. Man kan dog undlade at opfylde kravet om fast overdækning, såfremt der i stedet etableres tæt overdækning, fx i form af naturligt flydelag, eller anden tæt overdækning på beholderen.

OBS: For gyllebeholdere etableret efter 1. januar 2007 beliggende nærmere end 300 meter fra nabobeboelse er der nu lovkrav om at gyllebeholderen skal have fast overdækning, hvis den anvendes til opbevaring af gylle fra svin eller kødædende pelsdyr.

Brug snittet halm eller leca, hvis flydelaget ikke dannes naturligt.

For hver gyllebeholder uden fast overdækning, skal der føres logbog over flydelaget.

Åbne eller lukkede beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, hvor beholderens kapacitet er på 100 m³ eller derover skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed.
Er beholderen beliggende indenfor 100 meter  fra åbne vandløb eller søer over 100 m2, skal beholderen kontrolleres mindst hvert 5. år, jf. BEK nr. 1322 af 14/12/2012 om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft.

Kontrollen skal for egen regning udføres af en autoriseret kontrollant. 

Anmodning om beholderkontrol - 5 eller 10 års kontrol - skema 1A

Ved sløjfning af en beholder, skal der indsendes en erklæring til kommunen om, at beholderen ønskes udtaget af drift.

Yderligere oplysninger om 10 års beholderkontrol og nyeste liste over autoriserede kontrollanter kan findes via dette link til Gødningsbeholderkontrollen.

Virksomheder hvor der er tilsyn betaler gebyr efter medgået tid i henhold til bestemmelserne i Brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Reglerne gælder for bl.a. landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

I hovedtræk skal kommunen opkræve brugerbetaling for timer brugt i forbindelse med:

• Forberedelse, gennemførelse og afrapportering af miljøtilsyn
• Behandling og udarbejdelse af miljøtilladelser og miljøgodkendelser med årlig ammoniakemission  større end 750 kg NH3-N pr. år samt revurdering af disse.
• Behandling af sager om påbud (§ 41 og § 42 i miljøbeskyttelsesloven)

Kommunen foretager løbende en registrering af de timer, som bruges. Der findes ingen rabatordninger, og der kan ikke dispenseres fra brugerbetalingsreglerne.
Opgørelse af brugerbetaling for tilsyn og miljøgodkendelse sker pr. 31. oktober, og regning udsendes hvert år i løbet af november måned, hvis der har været aktiviteter på ejendommen.

Timeprisen fastsættes og reguleres årligt af Miljøstyrelsen og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Tilsynskampagne for landbrug 2018 - Ny miljøguide for hestehold

Kalundborg Kommune har i samarbejde med de andre kommuner i Region Sjælland udarbejdet en ny miljøguide for hestehold. Guiden har til formål, at give et overblik over de miljøregler, der gælder for hesteejendomme. 

Miljøforhold på ejendomme med mere end 4 heste er reguleret af Husdyrgødningsbekendtgø-relsen. Bekendtgørelsen omhandler blandt andet krav til placering og indretning af stalde og møddinger samt til drift af ejendommen. 

Med inspiration fra SEGES’ guide til Lov om hold af heste har Kommunerne i Region Sjælland udarbejdet en guide til husdyrgødningsbekendtgørelsen. Guiden indeholder både lovtekst samt kommunernes kommentarer. 

Anmeldepligt

Der er pligt til at anmelde sit hestehold til den kommune, hvor ejendommen ligger. En anmel-delse skal blandt andet indeholde oplysninger om placering, indretning og drift. Det er derfor en god ide, at tage kontakt til kommunen, hvis man ønsker vejledning.

Kampagne

Alle kommuner skal hvert år lave en kampagne om et miljøtema eller en branche. Guiden er udarbejdet som en del af årets landbrugsmiljøkampagne. Kampagnen har til formål at øge kendskabet til miljøreglerne og henvender sig primært til ejere/brugere ejendomme med mere end 4 heste, men guiden kan med fordel læses af alle der har en eller flere heste. 

Læs guiden

Hele guiden kan læses på www.sbyp.dk/hesteguide.pdf