Som kommune skal vi dække de nødvendige merudgifter til at forsørge dit barn under 18 år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Du kan kun modtage tilskuddet, hvis barnet bliver forsørget i hjemmet. Det er også en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.
Merudgifter kan fx være:
- særlig kost
- medicin
- beklædning
- ekstra vask
- aktiviteter i fritiden
- handicaprettede kurser til jer og andre pårørende.
Beløbet er skattefrit og uafhængigt af familiens indtægter.
Du kan ansøge om dækning af merudgifter hos kommunen, som afgør, om du kan få dækket merudgifter. Beløbet er skattefrit og uafhængigt af familiens indtægter. Du ansøger ved at tilgå linket her.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, kan du ikke bruge den digitale selvbetjening og skal derfor kontakte kommunen.