Kalundborg Kommune udbyder ejendommen beliggende Kongstrupvej 40 på Sejerø til salg.
Ejendommen er beliggende i landzone og ønskes solgt til formål, der bygger på øernes og landdistrikternes særlige kultur- og naturværdier og samtidig understøtter en bæredygtig social- og erhvervsmæssig udvikling på Sejerø, som f.eks. undervisningsformål eller lignende. Ejendommens grundareal udgør 3.136 m2 med en bygning på et samlet erhvervsareal på 312 samt sekundære bygninger.
Der er indgået en lejeaftale med Øernes Højskole, som udløber i 2029 til en lejepris på 1.000 kr. pr. måned. Lejeaftalen skal respekteres af køber, som indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser overfor lejeren.
Ved siden af købesummen skal køber påregne at der skal ske refusion af tilførte LAG midler, fondsmidler m.m. på ca. 1,3 mio. kr.
Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Kommunen er ikke forpligtet til at sælge ejendommen og forbeholder sig retten til at afvise indkomne købstilbud.