Denne side omhandler indgange til Kalundborg Kommune for erhvervsmæssige relationer samt krav til fakturering.
Udbud og indkøb
Udbud og indkøb er en del af Team Jura og Udbud. De forestår udbud og indgår fælles indkøbsaftaler for varer og tjenesteydelser for Kalundborg Kommune.
Interessetilkendegivelse fra entreprenører
Praktisk hjælp og personlig pleje
Visitationen under Sundhed & Myndighed varetager henvendelser angående privat leverance af praktisk hjælp og personlig pleje.
EAN-nummeret - den elektroniske postadresse
EAN-nummeret er et 13-cifret nummer, der entydigt identificerer den enkelte offentlige myndighed, f.eks. skolen, institutionen eller rådhuset. EAN-nummeret sikrer, at regningen når frem til det rette sted.
EAN-nummeret svarer til en elektronisk postadresse og skal skrives på alle regninger. Nummeret skal skrives ud i ét - uden mellemrum, komma, bindestreg eller lignende.
Hvis du glemmer EAN-nummeret på din regning, er det som at glemme adressen på et brev. Regningen når ikke frem.
Du kan få oplyst EAN-nummeret ved at kontakte den afdeling som har bestilt en vare hos dig som leverandør.
Elektronisk faktura
Regninger til Kalundborg Kommune skal fremsendes i elektronisk format, som kan indlæses i kommunens økonomisystem. Dette omfatter alle kommunens leverandører og alle enheder (skoler, institutioner m.v.).
På elektronisk fakturaer til Kalundborg Kommune skal følgende oplysninger fremgå:
- Ordrenummer
- EAN-nummer
- Personreference
- Kontonummer (hvis tidligere afgivet i forbindelse med ordre)
Kalundborg Kommunes CVR. nr. er 29 18 95 95