‘Work in Denmark - Destination West Zealand’
Onsdag den 2. oktober 2024 afholder Jobcenter – Work in Kalundborg i samarbejde med Work in Denmark, en online jobmesse for kandidater i såvel Danmark som hele Europa. Messen vil præsentere gode jobmuligheder og derudover også give en masse information om, hvordan det er at bo og leve i Kalundborg og omegn.
Messen vil blive afholdt i to slots, den første fra kl. 11-13 og igen kl. 18-20. I disse tidsrum vil man som kandidat kunne se og høre en masse om Kalundborg, man vil f.eks. på livechat kunne møde Kalundborg Bosætningsteam, repræsentanter for Kalundborg som by og ligeledes repræsentanter for Jobcenter Kalundborg.
Der vil være videoer om Kalundborg, interviews med tilflyttere og en hilsen fra Kalundborgs Borgmester, Martin Damm.
En række virksomheder vil også være tilgængelige på chat, så man som kandidat har mulighed for at komme i direkte kontakt med disse. Derudover har virksomhederne naturligvis jobs liggende på deres virtuelle stand, som du kan se allerede før messen starter.
Man vil også kunne møde nogle af de uddannelsesinstitutioner, som Kalundborg kan byde på via deres såkaldte infopoints.
Som deltager i en online messe kan du sidde hjemme i sofaen, kigge med og orientere dig omkring både jobs og Kalundborg egnen. Det er gratis at deltage og du forpligtiger dig ikke mere end du selv vil.
Klik her for at læse mere og tilmeld dig.