KOBRA er et angsthåndteringsforløb ved PPR, som tilbydes børn fra 8 – 12 år, med angst som primær udfordring.
Mere end hvert 10. barn har så store problemer med angst og bekymring, at det griber forstyrrende ind i barnets liv og udvikling samt i familiens dagligdag.
Hvis ængsteligheden fylder meget, kan det som forælder være en god idé i første omgang at tale med de lærere og pædagoger, der er omkring dit barn i hverdagen. Du har også mulighed for at vende din bekymring med din egen læge.
Hvis du fortsat er bekymret og angstadfærden griber forstyrrende ind i barnets liv og udvikling, samt familiens hverdag, kan et angsthåndteringsforløb ved PPR være en mulighed.
Du kan få mere viden om angst her på siden, og også finde inspiration til hvad i selv kan gøre som forældre.