
Vi er i fuld gang med at planlægge BEVÆG 2023. Som altid bliver festivalen afholdt første lørdag i september.
Vi er i fuld gang med at planlægge BEVÆG 2023. Som altid bliver festivalen afholdt første lørdag i september.
Lørdag den 3. september 2022 afvikler Kalundborg Kommune sammen med foreninger, frivillige og øvrige aktører "BEVÆG - en Sundheds- og idrætsfestival". Det er gratis for foreningerne og alle borgere at deltage.
Byen skal summe af liv, og I får mulighed for at vise borgere i alle aldre i Kalundborg Kommune jeres fantastiske tilbud og aktiviteter. BEVÆG er en festival for ALLE typer af foreninger samt sundhedsområdet. Vi taler om at BEVÆGE os på alle områder, ikke kun kroppen, men i lige så høj grad at være sammen i et fællesskab, der giver mening for dig.
Festivalen afholdes udendørs i Kalundborg bymidte. Der vil være mulighed for at deltage med aktiviteter for festivalens gæster, lave opvisninger samt fortælle om jeres aktiviteter og tilbud fra en stand. Alle aktiviteter på BEVÆG skal være gratis for de besøgende. Der er mulighed for, at få stillet en pavillon gratis til rådighed til jeres stand/aktivitet.
Festivalen varer fra kl. 10.00-14.00. Man kan indtage sin tildelte plads fra kl 9:00.
BEVÆG festival 2022 er for alle foreninger - både de folkeoplysende og frivillige sociale foreninger. Derudover kan behandlere på sundhedsområdet, godkendte alternative behandlere og Kalundborg kommune deltage på dagen.
På sundhedsområdet er der fokus på både den fysiske og mentale trivsel. Alle typer af foreninger er vigtige for vores sundhed – så vi håber at mange idrætsforeninger vil deltage på dagen for at vise deres aktiviteter og tilbud frem. Men også foreninger, der ikke har fokus på fysisk aktivitet. Det kan f.eks. være foreninger der har fokus på socialt samvær, kreativitet mv.
Skal jeres foreningen være med? Så tilmeld jer via Nemtilmeld på: BEVÆG 2022 - Sundheds- og Idrætsfestival (nemtilmeld.dk)
Yderligere information fås hos:
Frivilligkonsulent Britt Skytte på tlf. 51433611
Foreningskonsulent Anders Hørberg på tlf. 59534535