Du ansøger om en plejebolig ved at udfylde et ansøgningsskema Plejeboliger (kalundborg.dk) . Du eller din pårørende kan evt. få hjælp fra visitator til udfyldelse af skemaet.
Det er vigtigt at du selv underskriver ansøgningen, for at vi kan behandle din ansøgning.
Hvis din ansøgning bliver godkendt, bliver du skrevet op på en venteliste
Kalundborg kommune tager så vidt muligt hensyn til, hvor du ønsker at bo, derfor er det en god ide at skrive flere ønsker i prioriteret rækkefølge på dit ansøgningsskema.
Ledige boliger bliver fordelt efter behov og ikke efter, hvor længe man har stået på ventelisten.
Når du søger med garanti, skal du søge på samtlige plejehjem. Du vil i så fald få tilbudt en plejebolig senest 2 måneder efter, at du er optaget på venteliste.
Du skal give Visitationen besked, hvis du ikke længere ønsker at stå på venteliste til en plejebolig
Du skal give Visitationen besked, hvis din situation ændrer sig væsentligt, efter du er blevet godkendt til en plejebolig.
Du og dine pårørende skal sørge for alle de praktiske og økonomiske opgaver der er forbundet med flytningen
Du kan søge om boligstøtte ved henvendelse til udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 63
Du kan søge om indskudslån ved henvendelse til www.borger.dk , efter du har takket ja til en bolig.
Det er muligt at søge plejebolig i en anden kommune. Du skal søge og visiteres i Kalundborg kommune. Hvis man her vurderer, at du opfylder kriterierne for en plejebolig, bliver sagen videresendt til din ønskede kommune.
Den ønskede kommune vurderer så sagen ud fra deres kriterier.
Kriterierne kan være forskellige fra kommune til kommune.
|