På Trænings- og Rehabiliteringscenter Høng er der mulighed for et midlertidigt ophold, hvis
- der er akut opstået sygdom, og du ikke længere kan være i dit eget hjem
- du har behov for et rehabiliteringsforløb og genoptræning efter indlæggelse
- du har et stort plejebehov og der er brug for aflastning af dine pårørende i en periode
Når du skal på et midlertidigt ophold, vil du blive tildelt en kontaktperson, som sammen med dig, og dine pårørende, planlægger dagene under dit ophold. Det vurderes sammen med dig, hvad du har brug for hjælp og støtte til, og hvad du selv kan klare. Der vil være fokus på at hjælpe dig til at blive mest mulig selvhjulpen, og du skal deltage aktivt i alle de daglige gøremål og aktiviteter som du kan.
Du kan få hjælp til
- Personlig hygiejne, fx bad, påklædning, toiletbesøg og forflytning
- Praktiske opgaver, fx rengøring
- Sygepleje.
Du får tildelt en stue med eget bad og toilet. På stuen er der en seng, klædeskab, bord og lænestol, TV og et lille køleskab.
Du skal selv medbringe
- Tøj
- Toiletartikler
- Fodtøj
- Medicin og doseringsæsker til 15 dage
- Personlige hjælpemidler
- Andre personlige genstande du har behov for