Kalundborg kommunes hjemmepleje varetager både personlig og praktisk hjælp.
Hjemmeplejen hjælper med det, som Kalundborg kommunes visitation har bevilliget hjælp til. Hjemmepleje ydes fortrinsvis i dagtimerne, men ved behov også i aften- og nattetimerne.
Hvad vil du opleve i mødet med hjemmeplejen
Når du modtager hjælp fra hjemmeplejen, vil du møde professionelle medarbejdere, der altid vil have fokus på at hjælpe dig, så du i størst muligt omfang vedligeholder dine færdigheder og bliver så selvhjulpen som muligt. Med sigte på at du opnår størst mulig selvstændighed og livskvalitet. Vi vil altid bestræbe os på at overholde aftalte tider.