Hjemmehjælp

Hvis du oplever at have et behov for hjemmehjælp, kan du søge om det i visitation. Visitationen vil sammen med dig afklare om din situation giver dig mulighed for at søge om hjemmehjælp eller nogen af vores andre tilbud.

Information

Sådan får du hjemmehjælp 

Når du har ansøgt om hjemmehjælp vil visitator kontakte dig og tale med dig om, hvordan du klare dig i din hverdag. I samtalen vil vi tale om, hvorvidt du ved hjælp af træning kan genvinde nogle af dine færdigheder samt vurdere om du ved brug af hjælpemidler vil være i stand til at klare din hverdag selvstændigt. Målet er, at du opnår en så selvstændig og meningsfuld dagligdag som muligt. Samtalen bygger på gensidig tillid, og dit behov for hjælp tilrettelægges i et samråd med dig. 

Dit hjem er også en arbejdsplads 

Når du får hjemmehjælp, skal du være opmærksom på, at dit hjem også bliver en arbejdsplads. Det betyder, at arbejdsforholdene i hjemmet, skal sikres så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.  

Eksempler på forhold du skal sikre når du modtager hjælp 

  • Der må ikke ryges i hjemmet, når medarbejderen er til stede   
  • Pladsforholdene i dit hjem skal sikre at arbejdet kan varetages forsvarligt. Det kan betyde at du skal flytte eller fjerne møbler
  • Kæledyr i hjemmet skal være lukket inde i et rum, hvor medarbejderen ikke kommer  

Du kan kontakte den valgte leverandør af hjemmepleje for at høre mere om, hvad det betyder for dig, når arbejdspladsforholdene skal sikres i dit hjem   

Leverandørvalg  

I mange tilfælde kan du selv være med til at bestemme, hvem der skal levere hjælpen hos dig. Kalundborg kommune har den kommunale hjemmehjælp samt forskellige private leverandører til personlig og praktisk hjælp. 

Leverandører til personlig og praktisk hjælp

Leverandører der udfører praktisk hjælp 

Kontakt visitationen  

Kontaktcenter