Beboerklagenævnet kan behandle sager vedrørende:
- Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning samt tilbagebetaling af depositum
- Boligens stand ved indflytning og i lejeperioden
- Overholdelse af formelle regler for varsling af lejeforhøjelse
- Retten til at foretage installationer og forbedringer i lejemålet.
- Råderet
- Vand- og varmeregnskaber
- Betaling for fællesantenne og adgang til teletjeneste
- Retten til fremleje, fortsættelse eller bytte af lejemål
- Lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer
- Anvisning af almene familieboliger
- Husordensovertrædelser
Beboerklagenævnet kan blandt andet IKKE behandle:
- Sager om erhvervslejemål
- Tvister mellem lejer og udlejer i private udlejningsejendomme
- Spørgsmål om opsigelse eller ophævelse af et lejemål
- Spørgsmål om lejens størrelse
- Forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ved det lejede.
- Spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning truffet af de beboerdemokratiske organer er hensigtsmæssig
- Sager om mistet anciennitet.
Både udlejer og lejer kan indbringe sager for Beboerklagenævnet.
Hvis Beboerklagenævnet vurderer, at en egentlig bevisførelse er nødvendig, eksempelvis vidneafhøringer, syn og skøn m.v., kan nævnet afvise sagen og henvise den til behandling i Boligretten.
De sager, som Beboerklagenævnet ikke har kompetence til at behandle (falder udenfor nævnets område), skal i stedet indbringes for Boligretten.