Hvilke dokumenter skal sendes ind sammen med klagen?

Som minimum skal der altid fremsendes en kopi af lejekontrakten i forbindelse med indbringelse af en sag.

Nedenfor er eksempler på dokumenter, som nævnet i mange tilfælde ønsker kopi af.

Sager om istandsættelse efter fraflytning:

  • Indflytningsrapport
  • Mangelliste fra lejer ved lejeforholdets begyndelse
  • Indkaldelse til flyttesyn
  • Udflytningsrapport
  • Foreløbig flytteopgørelse
  • Endelig flytteopgørelse
  • Eventuel korrespondance mellem parterne
  • Eventuel billeddokumentation med dato for optagelse
  • Eventuelle fakturaer på istandsættelsen

Sager om vedligeholdelsesmangler:

  • Indflytningsrapport
  • Eventuel korrespondance mellem parterne

Forbrugsregnskaber:

  • Dokumentation for at lovgivningens krav til et forbrugsregnskab er overholdt, herunder formalia, frister og klagevejledning (udlejer)
  • I nogle tilfælde, de seneste 3 års forbrugsregnskaber.