Dagcentre

Kalundborg kommune har tre dagcentre på henholdsvis Jernholtparken, Enggården/ Vesterlunden og Høng Ældrecenter

De er alle certificeret som Idrætsplejecenter dvs. der er fokus på fysisk aktivitet som en integreret del af hverdagen. Dagcentrene tilbyder et alsidigt og stabilt aktivitetsprogram.

Aktiviteterne varetages af aktivitetsmedarbejderne, som tilpasser aktiviteterne til de målgrupper der kommer i dagcenteret.

Information om dagcenter

Målgruppe til dagcenter

Et dagcenter er for dig, der gerne vil fortsætte med at være aktiv og en del af samfundet. Det sker gennem træning, andre sundhedsfremmende aktiviteter og socialt samvær med personer, der ligesom dig har brug for støtte. 

Formålet med dagcenter: 

  • At forbygge tab af dine færdigheder og sikre din helbredstilstand og trivsel.  
  • Styrke fællesskaber og forbygge ensomhed.  
  • Aflastning af ægtefælle. 

Hvordan visiteres man til et dagcenter

Dagcentrene er selvvisiterende. Vi kommer på et hjemmebesøg, hvor vi finder ud af om du er i målgruppen til en dagcenterplads og hvilke aktivitetstilbud og hold der evt. kunne passe til dig.   

Du kan kun blive tilbudt en plads på det dagcenter, der ligger tættest på din bopæl. 

Hvis du kan deltage i aktiviteter arrangeret af frivillige i foreninger og/eller i lokalsamfundet er du IKKE i dagcenterets målgruppe. 

Har du psykiske udfordringer eller funktionsnedsættelser der kræver omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller behov for et særligt behandlingsmæssigt tilbud, er du IKKE i dagcenterets målgruppe. 

 

Kontakt

Dagcenter

Jernholtparken
59534380              

Enggården
29439562

Høng
59535830