Børn i mistrivsel

Hvis du er bekymret for, har mistanke om eller oplever at et barn eller ung mistrives, skal du underrette kommunen.

Når du er bekymret for eller får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år, udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, skal du underrette kommunen.

Du har ligeledes pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til at et barn eller ung lever under forhold der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Du kan vælge at underrette os på kommunen anonymt eller ved at give dig til kende.

I særlige tilfælde, hvor vi er nødt til at inddrage andre myndigheder, kan vi være forpligtiget til at videregive oplysninger, som politiet vil kunne knytte til dig som person.

Borger.dk

Læs mere nedenfor

Hvis du har brug for at vide mere om hvad en underretning er, hvad der sker når du sender den ind og hvor du kan modtage sparring inden du den ind, finder du relevant information fra Borger.dk hernedenfor.  

Alle, der får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, har ifølge loven pligt til at underrette kommunen. Det samme gælder hvis barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.

Når du underretter kommunen om et konkret barn eller en ung, skal kommunen inden for 6 hverdage sende en kvittering på underretningen.

Som underretter bliver du ikke part i sagen. Du får derfor ikke efterfølgende oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte, kommunen vælger at give barnet.

Offentligt ansatte og personer, der udøver offentligt hverv, har en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til bekymrende forhold. Fagpersonen får som udgangspunkt en orientering om, hvorvidt underretningen har ført til opfølgende undersøgelser eller foranstaltninger.

Du kan kontakte kommunen på den måde du vil.

Du kan:

  • gøre det digitalt
  • udfylde en blanket
  • skrive et brev eller en e-mail
  • ringe
  • møde frem osv.

Underretningen kan også ske anonymt, hvis du ønsker det.

Når kommunen modtager en underretning, har den pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets forhold.

Inden for 24 timer skal kommunen vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.

I sager om overgreb mod børn og unge kan myndighederne udveksle oplysninger mellem kommune, politi og anklagemyndighed samt mellem de involverede myndigheder, hvor et børnehus benyttes.

Hvis du ikke oplever, at kommunen handler tilstrækkelig hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring. På Social- og Boligministeriets hjemmeside kan du læse mere om underretningspligten.

Er du i tvivl om et barns trivsel, kan du ringe og få rådgivning hos ForældreTelefonen hos Børns Vilkår. Den gratis rådgivning er en anonym service for forældre, bedsteforældre, venner, naboer og andre i barnets eller den unges netværk.

Indhold fra borger.dk