Din løn og arbejdsvilkår vil være efter gældende overenskomst.
Elevløn
Du får elevløn hvis du er under 25 år.
Voksenelev-løn
Før du kan indgå i en uddannelsesaftale og få voksenelev-løn skal du opfylde følgende kriterier:
- Du skal være fyldt 25 år, og du skal mindst have haft 1250 timers relevant beskæftigelse i sammenlagt 1 år, indenfor de sidste 4 år. Beskæftigelsen skal du kunne dokumentere.
Relevant beskæftigelse
- Du har været beskæftiget inden for overenskomstens område
- Du har været beskæftiget inden for tilsvarende overenskomst i regionerne eller ved selvejende/private plejehjem
- Du har været beskæftiget som omsorgs- og pædagogmedhjælper inden for det voksenpædagogiske område
- Du har været handicaphjælper indenfor voksenområdet
- Du har været beskæftiget i vikarbureauer med pleje- og omsorgsopgaver inden for voksenområdet
Voksenlærlinge-løn
Hvis du er over 25 år, men ikke opfylder kriterierne for voksenelev-løn, så kan der være mulighed for at få voksenlærlinge-løn. Det er jobcenteret, som afgør og bevilliger voksenlærlingeordningen.
For nærmere informationer om voksenlærlingeordningen skal du kontakte jobcentret i din hjemkommune.