I sundheds- og akuthuset finder du mange forskellige funktioner under et tag. Der er mulighed for blodprøvetagning, røntgen og CT-scanning samt genoptræning. Du kan møde nyfødte børn og deres forældre på vej til jordemoder samt paramedicinere på vej ud for at redde mennesker i nød. Du kan også støde på kronisk syge mennesker, tilskadekommende i skadeklinikkens venteværelse, og folk som ønsker at starte et varigt rygestop.
Kort sagt der er plads til alle mennesker i det store hus på Nørre Allé 31.