Handicappolitik

Indledning

For at skabe en kommune med plads til os alle skal vi arbejde sammen på tværs. Når det offentlige, det private, de frivillige og resten af samfundet går sammen i tæt samarbejde, skabes de bedste rammer for, at vi sammen sikrer, at Kalundborg Kommune fremadrettet understøtter handicappede borgere i at udnytte egne ressourcer bedst muligt. Dette sker ved, at alles viden og engagement kombineres på kryds og tværs i kommunen, for at vi sammen kan gentænke og udvikle rammerne for det gode liv for alle.

Denne politik er udformet, med udgangspunkt i FN’s handicapkonvention ratificeret i Danmark i juli 2009, i et tæt samarbejde med Handicaprådet og relevante organisationer på området. Igennem samarbejdet med Handicaprådet og disse organisationer understøttes samarbejdet med borgere, arbejdspladser, erhvervsliv, interesseorganisationer, frivillige foreninger og øvrige netværk. Netop dette samarbejde er grundlæggende for at skabe gode vilkår for borgere med handicap.

Den overordnede vision for Kalundborg Kommune er, at Kalundborg Kommune er en veldrevet kommune, hvor det er attraktivt at:

  • bo og leve
  • drive virksomhed
  • arbejde


Dette skal gælde for alle; også borgere med handicap.

Målgruppen for Handicappolitikken tager udgangspunkt i FN’s handicapkonvention artikel 1 og defineres derfor som: Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
 

Alle borgere skal opleve at være værdsatte medborgere og have lige mulighed for at bruge det offentlige rum og deltage ligeværdigt i alle former for demokratiske processer. Kalundborg Kommunes tilbud til dens borgere skal derfor være tilgængelige både fysisk, socialt og kommunikativt for at sikre de bedste muligheder for at alle kan deltage i og bidrage til samfundet med de ressourcer den enkelte har til rådighed.

Formålet med politikken er at:

  • Skabe øget bevidsthed og gennemskuelighed omkring handicappedes vilkår og muligheder i Kalundborg Kommune.
  • Skabe rammer, der understøtter personer med handicap til at bringe egne funktioner og ressourcer i spil.
  • Handicappolitiklen anviser mål og retning for, hvordan handicapperspektivet tænkes ind fra starten i alle kommunens projekter, aktiviteter og indsatser.

 

Handicappolitikken sikrer sammenhæng i kommunens indsatser i forhold til borgere med handicap og inddrage alle relevante fagområder under kommunens politiske udvalg.

Kalundborg Kommune ønsker at mindske de barrierer, som forhindrer, at alle borgere kan bidrage og deltage aktivt i lokallivet.

Tilgængeligheden i det offentlige rum er en afgørende forudsætning for, at mennesker med handicap kan deltage i samfundets udbud, skabe sig et indholdsrigt liv og nyde godt af kommunens tilbud på lige fod med alle andre borgere i kommunen.

Mål:

  • Målet er at sikre såvel psykisk som fysisk tilgængelighed og rummelighed for alle.
  • Derfor er det vigtigt, at tilgængelighed tænkes ind i alle aktiviteter og områder.
  • Det sker blandt andet ved, at byrummet skal være tilgængeligt for borgere med både fysiske, psykiske og sensoriske handicaps, samt at kollektiv trafik og handicapkørsel supplerer hinanden.

Sådan arbejder vi:

Gode adgangsforhold betyder, at alle borgere i videst muligt omfang selvstændigt kan komme rundt på en værdig måde i det offentlige rum.

Det gør vi ved at:

  • Inddrage bysamfundets aktører for at tænke tilgængelighed når der skal etableres nye anlæg, bygninger og andre offentlige rum. Det samme gør sig gældende ved renovering af eksisterende bygninger.
  • Sikre tilgængelighed på udearealer så alle i videst mulig omfang kan klare sig selv og på en værdig måde komme omkring.
  • Sikre, at offentlige bygninger er tilgængelige for alle.
  • Tilstræbe, at nye boliger bygges og indrettes på en hensigtsmæssig måde således, at borgere med funktionsnedsættelse kan blive boende i egen bolig, så længe som de ønsker.
  • Gå i dialog med og vejlede private virksomheder om at sikre, at erhvervsbyggerier har den bedst mulige tilgængelighed for medarbejdere og borgere med funktionsnedsættelse.
  • Vi som kommune i tilgangen til alle mennesker respekterer og accepterer, at alle er forskellige og derfor har forskellige behov.

Handicappolitikken er knyttet til Kalundborg Kommunes strategi for det nære sundhedsvæsen. Med udgangspunkt i denne strategi skal enhver borger i Kalundborg Kommune kunne leve det gode og sunde liv. Borgernes trivsel er en forudsætning for at kunne udnytte de potentialer, som det enkelte menneske besidder.

Mål:

Målet er, at alle borgere i Kalundborg Kommune, herunder borgere med handicap, har mulighed for at leve et godt liv med en høj grad af livskvalitet og lige muligheder for at leve et sundt liv.

Borgerne er medansvarlige for egen sundhed og trivsel i forhold til den enkeltes ressourcer og potentialer.

Sådan arbejder vi:

Kalundborg Kommune arbejder for at understøtte, at alle borgere i kommunen opnår bedst mulig sundhed og trivsel.

Det gør vi ved at:

  • Understøtte, at borgere med handicap skal have samme mulighed for at leve et sundt og aktivt liv på lige fod med borgere uden handicap.
  • Sikre, at borgere med handicap har adgang til relevante sundhedsfremmende tilbud og behandling.
  • Motivere og opmuntre borgere med handicap til at dyrke motion og idræt.
  • Understøtte borgere med handicap til at tage medansvar for egen sundhed.
  • Sikre den mentale sundhed og livskvalitet ved at have fokus på de mulige potentialer.

Alle skal have mulighed for at bidrage til fællesskabet med de ressourcer, de har til rådighed. Derfor skal vi understøtte borgere med handicap, så de inkluderes i dag- og klubtilbud, i folkeskolen, i studiemiljøer, på arbejdspladser og i alle fællesskaber i videst muligt omfang.

Mål:

Målet er, at borgere i Kalundborg Kommune trods funktionsnedsættelse får mulighed for at tage en uddannelse og kommer i beskæftigelse. Endvidere er målet, at arbejde videre med og at udvide det eksisterende samarbejde med det private arbejdsliv om at inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.

Sådan arbejder vi:

Kalundborg Kommune arbejder for at skabe en bred vifte af uddannelsestilbud og beskæftigelsesmuligheder, således at der bliver plads til alle med henblik på at inkludere mennesker med funktionsnedsættelse i samfundet. Den brede vifte af uddannelsestilbud og beskæftigelsesmuligheder omfatter alle - både private, offentlige og frivillige organisationer.

Det gør vi ved at:

  • Styrke et målrettet arbejde med at fremme stærke fællesskaber for både børn og unge i uddannelsesinstitutionerne.
  • Arbejde med de gode overgange fra dagtilbud til skole, fra skole til ungdoms- uddannelse, fra ungdomsuddannelse til arbejdsmarked samt overgangen fra barn til voksen.
  • At Kalundborg Kommunes folkeskoler understøtter, at alle børn og unge udnytter deres ressourcer og potentialer.
  • Have løbende dialog med virksomheder i Kalundborg Kommune og informere dem om deres muligheder. Dette med henblik på at inspirere virksomhederne til at tage det sociale ansvar og forpligtelse til at inkludere borgere med funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet.
  • Have stort fokus på det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte borger, således at borgeren så hurtigt som muligt bliver en del af arbejdsmarkedet i det omfang det er muligt.
  • At understøtte borgerne i at se egne ressourcer og potentialer og at støtte borgerne i at nedbryde mulige barrierer have fokus på tilgængelige og rummelige uddannelses- og arbejdsmiljøer.

Kalundborg Kommune understøtter et kultur- og fritidsliv, der har til mål at skabe glæde og trivsel for alle borgere i kommunen samt mulighed for at deltage i demokratiske processer. Kommunen er en mangfoldig og inkluderende kommune - også når det gælder kulturtilbud og fritidsaktiviteter. Alle borgere i Kalundborg Kommune har, uanset handicap, mulighed for at deltage i fritidstilbud i kommunen.

Mål:

Alle borgere skal have mulighed for at deltage i og bidrage til fællesskaber og kultur- og fritidsaktiviteter.

Sådan arbejder vi:

Kalundborg Kommune arbejder for, at skabe rammerne og mulighederne for at borgere med handicap skal kunne deltage i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt.

Det gør vi ved at:

  • Understøtte, at opbygningen af social sammenhængskraft i lokalområderne inkluderer borgere med handicap, så børn, unge, voksne og ældre borgere har mulighed for at deltage i almindelige fritidstilbud og møde jævnaldrende og danne netværk.
  • Alle aktører inden for frivillighedsområdet opfordres til at tænke på, at der skal være plads til alle i de forskellige tilbud.
  • Rådgive og understøtte i opstarten, udviklingen og driften af foreninger og andre organiseringsformer med henblik på at skabe plads til alle.
  • Anerkende alle, der gør en frivillig indsats igennem dialog, samarbejde og synliggørelse.
  • Skabe lige muligheder for, at alle kan deltage i offentlige og demokratiske processer.

Samarbejde bygger på dialog, imødekommenhed og gensidig tillid mellem borgere, frivillige foreninger, virksomheder og kommunale medarbejdere. Den rette kommu- nikation er det, der sikrer menneskers kontakt med hinanden og giver mulighed for at give, modtage og indhente information.

Da borgere med handicap ofte er i kontakt med Kalundborg Kommune gennem det meste af deres liv, stiller det særlige krav til den service kommunen tilbyder samt den måde kommunale medarbejdere møder borgerne på. Derfor har vi fokus på at sikre sammenhæng og koordination i den gensidige kommunikation med borgeren.

Mål:

Kommunikation skal tænkes ind i bred forstand i hele Kalundborg Kommune. Her menes der både adgangen til relevante informationer, men også muligheden for at have nem adgang til at videregive idéer såvel som bekymringer til Kalundborg Kommune.

Sådan arbejder vi:

Kalundborg Kommune arbejder for, at tilgængelighed til information er tænkt ind i alle aktiviteter og områder i Kalundborg Kommune; herunder også it-løsninger, skilt- ning og kommunikation i bred forstand.

Det gør vi ved at:

  • Sproget og måden der kommunikeres på tager hensyn til, at borgere med handicap skal kunne forstå og bruge kommunens informationer.
  • Oplære og støtte borgere med handicap til så vidt muligt at kunne betjene sig selv på nettet.
  • Anvende velfærdsteknologiske løsninger; herunder digitale medier i dagligdagen.
  • Inddrage relevante organisationer og borgere for at skabe de bedste løsninger der tilgodeser flest mulige borgere.
  • Have vedvarende fokus på samarbejdet omkring udbygning af tilgængelig information på hjemmesider og andre kommunikationskanaler; herunder at udvikle Kalundborg Kommunes hjemmeside og IT med relevant ny IT, der fremmer kommunikationen.
  • Skabe ensartethed i kommunikationen mellem Kalundborg Kommune og dens borgere samt deres pårørende sikre, at der er tilgængelige hjælpemidler i de offentlige bygninger, så information og kommunikation er mulig.