1

Formål

Formålet med beskyttet beskæftigelse er:

Stejlhøj

  • Borgeren bevarer eller opnår tilknytning til en produktion af beskæftigelsesmæssig karakter.
  • Borgeren får en hverdag med indhold og struktur, der udvikler og understøtter funktionsevnen, og dermed øger livskvalitet, trivsel og selvtillid.
  • Borgeren indgår i et socialt samspil med andre, og dermed udvikler sociale kompetencer.
  • Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen får vedligeholdt og udviklet deres færdigheder og kompetencer igennem beskyttede beskæftigelse.


Røsnæs Fyr

  • Borgeren kan anvende sin resterhvervsevne og dermed bevare/opnå tilknytning til en produktion af beskæftigelsesmæssig karakter.
  • Borgeren får en hverdag med indhold og struktur, der udvikler og understøtter funktionsevnen, og dermed øger livskvalitet, trivsel og selvtillid.
  • Borgeren indgår i et socialt samspil med andre, og dermed udvikler sociale kompetencer.
  • Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen får vedligeholdt og udviklet deres færdigheder og kompetencer igennem Beskyttede beskæftigelse.


Café Solsikken

  • Borgeren kan anvende sin resterhvervsevne og dermed bevare/opnå tilknytning til en produktion af beskæftigelsesmæssig karakter.
  • Borgeren får en hverdag med indhold og struktur, der udvikler og understøtter funktionsevnen, og dermed
  • borgeren indgår i et socialt samspil med andre, og dermed udvikler sociale kompetencer.
  • Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen får vedligeholdt og udviklet deres færdigheder og kompetencer igennem Beskyttede beskæftigelse.
2

Lovgrundlag

Lov om Social Service § 103 for borgere som er tilkendt førtidspension.

3

Kontaktoplysninger

Administration:

Rynkevangen 14B
4400 Kalundborg
Tlf. 59 53 56 56

Centerchef:

Rie Christensen

4

Præsentation af tilbud

Fysiske rammer:

Stejlhøjhus:

Stejlhøjhus er beliggende i industrikvarteret Stejlhøj i den nordlige del af Kalundborg kommune. Stejlhøjhus er et dejligt hus med flere forskellige værksteder samt Gartneriet Stejlhøj. Der er god tilgængelighed til stedet med offentlig transport enten med bus eller togstation tæt på.

Røsnæs Fyr:

Røsnæs fyr og Cafe fyret er beliggende på Røsnæs Spids og er en turistattraktion, og er et samarbejde imellem Skov og Naturstyrelsen og Røsnæs Udviklings og beboerforening siden 2012. På hverdage servicerer Center 1 turister i Røsnæs fyr og Cafe Fyret, og i weekenden og på helligdage er det Røsnæs Udviklings og beboerforening. I fyrmesterboligen har vi arbejdende værksted og udstilling, hvor borgerne er aktiv deltagende med både aktivitet og salg af produkter.

Café Solsikken:

Cafe Solsikken er beliggende i centrum af Kalundborg by på Skibbrogade. Der er café i stueetage og der er Medieværksted på 1. sal. Samt er der åbent mandag til torsdag kl. 8.00 - 14.00 for salg af kaffe, boller, kage og sandwich.

 

Åbningstider:

Stejlhøjhus:

Mandag - torsdag           07.45 - 14.00


Cafe Fyret:

11.00 - 15.00
(Åbent 1. april til 30. oktober)


Cafe Solsikken:

Mandag - torsdag              07.45 - 14.00
Der kan være behov for at møde tidligere ind ved store bestillinger ud af huset. Dette aftales med den ansvarlige i Cafe Solsikken.

 

Alle adgangsforhold er handicapvenlige, med undtagelse af IT/medie værksted, der ligger på første sal i Solsikken.

5

Målgruppe

  • Borgere over 18 år med udviklingshæmning, som er tilkendt førtidspension kan ansøge om bevilling til Beskyttede beskæftigelse.
  • Borgeren med moderat kognitivt udviklingsniveau.
  • Borgeren med moderat psykisk funktionsnedsættelse.
  • Borgeren kan have fysisk funktionsnedsættelse.
  • Borgeren kan ikke fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
  • Borgeren kan ikke benytte tilbud efter anden lovgivning (aktivering, fleksjob m.v.).


Borgerne i målgrupperne ovenfor kan være i beskæftigelse på alle værksteder med udgangspunkt i individuelle behov.

6

Ydelsens indhold og omfang

Aktiviteter for Stejlhøjhus:

  • Afklaringsforløb / arbejdsprøvning.
  • Praktikforløb.
  • Beskyttet beskæftigelse - heldags (4 dage om ugen) eller halvdags (2 dage om ugen).

Produktion:

  • Medieværkstedet
  • Brænde
  • Gartneri
  • Montageopgaver
  • Kreativt værksted (glas, keramik og sy værksted)

Service:

  • Café Solsikken og Café Fyret
  • Mødeforplejning til Rådhuset
  • Bypedelhold som renholder bymidten i Høng og Kalundborg
  • Skovhjælperholdet
  • Udstilling Røsnæs fyr


Undervisning i samarbejde med CSU:

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk


Aktiviteter for Røsnæs Fyr:

Borgerne er med til at servicere turisterne der besøger Røsnæs fyr og området. Bl.a. Er der rundvisning i udstillingen i Røsnæs fyr samt tage imod i indgangen til fyret. Borgerne servicerer med salg af kage, kaffe, sandwich og drikkelse i Café Fyret. Desuden skal der gøres rent på toiletter og i butikken jævnligt, som er en del af aktiviteterne. Hen over vinteren arbejdes der med kurser i engelsk, servicering og at tage godt imod turisterne, og være servicemindende.

Aktiviteter for Café Solsikken:

Cafe Solsikken er beliggende i centrum af Kalundborg by på Skibbrogade. Der er cafe i stueetage og der er Medieværksted på 1. sal. Samt er der åbent mandag til torsdag kl. 8.00 - 14.00 for salg af kaffe, boller, kage og sandwich.

Transport:

Den offentlige transport (bus) stopper tæt ved værkstederne. Hvis borgeren har over 2 zoner, dækkes de resterende zoner af tilbuddet.

Der kan tilkøbes, at borgeren bliver hentet og bragt til og fra hjemmeadresse.

Transporten er fastlagt til morgen- og eftermiddagskørsel.

7

Metode

Pædagogisk tilgang og metodisk grundlag:

  • Borgeren har ansvar, indflydelse og selvbestemmelse.
  • Borgeren er aktivt deltagende i hverdagen.
  • Borgeren har en meningsfyldt hverdag i den Beskyttede beskæftigelse.


Den pædagogiske tilgang bygger på Recovery-orienteret rehabiliterende tilgang og neuropædagogisk tilgang. Der arbejdes konfliktforebyggende med Low Arousal tilgang, og der er stort fokus på relationsarbejdet med borgerne. Der skabes et godt arbejdsliv for mennesker i beskyttet beskæftigelse der har behov for hjælp/støtte til at skabe en meningsfuld hverdag med deres ønsker og drømme for et godt arbejdsliv.

8

Visitation

Du skal kontakte din sagsbehandler eller Voksenspecialenheden, Kalundborg kommune, som vil bevillige en plads i Beskyttet Beskæftigelse.

Voksenspecialenheden
Holbækvej 141 B
4400 Kalundborg
Telefon: 59 53 53 73
voksenspecialenheden@kalundborg.dk