Værested Syd og Nord

Ét værested - to lokationer

Værested Syd og Nord er for dig med psykiske udfordringer, ensomhed eller andre problematikker i en forebyggende og aktiverende ramme.
Vi tror på, at hvert enkelt menneske rummer potentialet til - enten alene eller sammen med os - at ændre kursen i eget liv.

På værestedet vil du opleve en tryg og udviklende ramme, hvor du og andre mennesker kan udfolde potentialer, opleve støtte, og indgå i fællesskaber, der styrker den personlige udvikling.

Her vil du blive mødt med en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser på de kompetencer du rummer - på trods af udfordringer.
På Værestedet har du mulighed for at være en del af et fællesskab med ligesindede, men vi tilbyder også tryghedssamtaler med personalet.

Hvordan arbejder vi?

Hos os vil deltager både fagprofessionelle og borgere aktivt i udviklingen af værestedernes tilbud, hvor og borgerinddragelse spiller en central rolle. 

Vi arbejder med borgerinddragelse på flere niveauer, blandt andet i form af husmøder, borgerråd mv.

Derudover er vi meget optagede af brobygning til lokal- og civilsamfund, for at kunne tilbyde dig den bedst mulige hjælp - alt afhængig af, hvad du har brug for.

Hos os kan du benytte dig af vores månedlige Sundhedsfremme samtale, hvor du har mulighed for at få en snak med en medarbejder fra Forebyggelse- og Genoptræning, det kan være om alt fra rygestop, vægttab, motionshold og mental sundhed.

Vi tror også på, at vi sammen med f.eks. frivillige kan samskabe ny velfærd - alt sammen til glæde og gavn for dig.

Vil du vide mere:

Servicedeklaration for Værested Syd

Værested Nord

Kontakt

Værested Syd

Algade 4
4281 Gørlev
Tlf. 2323 5235

Åbningstider:

Man. kl. 09.00 - 16.00
Tirs. kl. 14.00 - 21.00
Ons. kl. 13.30 - 17.00
Tors. kl. 10.00 - 17.00
Fre. kl. 14.00 - 21.00

Lør. ulige uger kl. 17.00 - 22.00

Værested Nord:

Nørre allé 25, 2. sal
4400 Kalundborg
Tlf. 2977 6459

Åbningstider:

Man - ons. kl. 9.00 - 16.00
Tors. kl. 13.00 - 20.00
Fre. kl. 09.00 - 15.00
Søn. i lige uger kl. 11.00 - 15.00

Du er altid velkommen til at ringe og høre nærmere om os. Du kan også lave en aftale om et besøg.

Læs mere om vores åbningstider og de forskellige aktiviteter og videns arrangementer, vi tilbyder på Muligt.dk