På hverdage er der en pædagogisk medarbejder i tidsrummet kl. 15:00 - 21:00 og i weekenden i tidsrummet kl. 11:00 - 21:00. Nattevagten er tilstede alle ugens dage i tidsrummet kl. 22:30 - 07:00. Hvis der skulle være behov for det, kan der være pædagogisk medarbejder til stede enkelte morgener i tidsrummet kl. 08:00 - 09:00.
Aktiviteter i fællesskabet:
Personalet befinder sig primært i fællesrummet, som fungerer som samlingspunkt for alle beboerne. Her er plads til snak om både stort og småt over en kop kaffe, hjælp til praktiske gøremål, hygge og socialt samvær. Der er også mulighed for fællesspisning om aftenen.
Der er fokus på at skabe tryghed og forudsigelighed med en genkendelig struktur og du støttes også i at benytte andre tilbud.
Aktiviteter i fælles regi skal imødekomme alles behov og ønsker.
Du bestiller din mad fra madservice eller anden udbyder og kan supplere med egne indkøb.
Der er etableret en Borgerforening, som tager beslutninger om fællesindkøb eller andre fælles aktiviteter og der betales et fast beløb til foreningen, som godkendes af beboerne.
Der markeres traditioner som jul, påske, nytårsaften mm. samt beboernes fødselsdag.
Der arrangeres udflugter og tilbud om at komme i Værestedet Bredgade.
Støtten:
Du visiteres til
- en fællesskabspakke som er aftalt mellem sagsbehandler og Det sociale Voksenområde Center 2.
- en individuel udmålt støtte jf. Servicelovens § 85.
- nattevagt.
Der samarbejdes med § 83 i forhold til dine individuelle behov og bevilling.
Individuel støtte:
Du får individuel støtte til personlige og praktiske gøremål. Ledsagelse til læge, psykiater, indkøb, offentlige myndigheder, tandlæge, optiker, speciallæge, sociale arrangementer osv.
Din individuelle støtte udmåles af en myndighedsfunktion.
Vil du vide mere:
Servicedeklaration for Bofællesskabet Munkesøen