Bekymret for en voksen

Gadeteamet reagerer på bekymringshenvendelser fra borgere i Kalundborg Kommune.
Vores Gadeteam består af opsøgende medarbejdere der opsøger og skaber kontakt med de mest socialt udsatte og isolerede borgere, som ikke selv har mulighed for eller overskud til at kontakte de etablerede tilbud.

Ud fra borgerens egne ønsker og behov hjælper Gadeteamet med at opnå og bevare kontakt til omverdenen, for dermed at blive i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud.

Tilbuddet er til personer med psykiske udfordringer, personer med rusmiddelproblematikker samt personer med særlige sociale problemer. Sidstnævnte persongruppe er endvidere defineret ved, at de ikke har egen bolig eller ikke kan opholde sig i egen bolig (det vil sige hjemløse) på grund af psykiske, sociale, økonomiske årsager mv.

Borgeren har ret til at være anonym og tilbuddet er uden henvisning.

Kontakt

Gadeteamet

Du kan kontakte Gadeteamet på telefon nr. 4017 6488

Mandag-torsdag 09.00-15.00
Fredag 09.00-13.00

Du kan også kontakte den psykiatriske akuttelefon: tlf. : 2199 4007

Kontakt oplysninger til:

Psykiatrisk skadestue

Er du bekymret for et barn eller en ung, skal du kontakte Børn, Unge og familie via følgende link:

Send underretning