Dit forløb

Hvis du i kortere eller længerevarende tid har svært ved at mestre eget liv og klare hverdagens almindelige gøremål, har du mulighed for at søge om støtte og hjælp fra Kalundborg Kommune.
Udgangspunktet for den kommunale hjælp og støtte er – gennem træning, vejledning og med afsæt i dine egne ressourcer – at hjælpe dig til at klare så meget som muligt selv.

Kalundborg Kommune har en vifte af sociale tilbud, der kan støtte dig. Det kan eksempelvis være støtte i hjemmet, botilbud, aktiviteter, væresteder eller hjælperordning.

Hvem kan rette henvendelse:

Hvis du er over 18 år og har brug for hjælp og støtte eller råd og vejledning i forbindelse med fysiske, psykiske og/eller sociale problemer, kan du enten henvende dig til den sagsbehandler i kommunen, som du allerede har kontakt til eller direkte til Åben Rådgivning.

Hvis du er under 18 år er det din sagsbehandler i Børn og Familie, der i samarbejde med dig laver vurderingen.