Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. april 2020 Pesticidhandleplan for kommunalt ejede arealer - April 2020. I planen fremgår der en række mål og indsatser.
Vi arbejder fortsat mod at holde op med at bruge pesticider på de offentlige arealer som aftalt i kommuneaftalen. Det grundlæggende princip er, at vi kun undtagelsesvist bruger pesticider.
Pesticidhandleplanen omfatter som udgangspunkt alle arealer, som vi driver. Det vil sige:
- Veje og stier
- Parkeringsarealer
- Grønne områder
- Idrætsanlæg
- Naturområder
- Landbrugsarealer
- Øvrige friarealer i forbindelse med skoler, bibliotek, plejehjem, tekniske anlæg, renseanlæg, pumpestationer, havnearealer og lignende, som drives af vores forskellige fagområder og partnerskabsholdere eller af selskaber, hvor vi har ene ejerskabsindflydelse.
Til kommunale arealer hører også vores arealer uden for kommunegrænsen, for eksempel feriehuse og bortforpagtede arealer uden for kommunegrænsen.
Åbn Pesticidhandleplan for kommunale arealer i Kalundborg Kommune - April 2020