Ofte stillede spørgsmål om nye færger

På nuværende tidspunkt viser analysen, at en batteridrevet el-færge er den bedste løsning.

Færgerne bliver fleksibelt opbygget. Det betyder, hvis det om 10-15 år bliver rentabelt med et andet drivmiddel, kan færgerne tilpasses til dette.

Det foreløbige estimat af energibehovet til fremdrivning ved sejlads mellem Havnsø og Sejerø er som følge:

• 510 kWh for dobbeltender
• 519 kWh for en singleender

Dette er et tidligt estimat, som vil blive kvalificeret yderligere gennem enten modelforsøg eller fremdrivningsanalyser. 

Ja, visiret dimensioneres til overfarten i forhold til det vand, der sprøjter op.

Der er omfattende sikkerhedsforanstaltninger og sikkerhedsregler på området.

Samtidig er der internationalt og nationalt eksempler på færger, som er i drift i dag.

Med den nuværende viden forventer vi en levetid på 15 år.

Trekantsejladsen ses som en del af løsningen på nogle af afgangene, hvor der er typisk få passagerer.

Vi arbejder med en basis sejlplan, der er ens året rundt.

Vi arbejder på at reducere overfartstiden på begge overfarter med ca. 5 minutter i forhold til den nuværende overfartstid.

Afgange i trekantsejlads vil have en længere overfartstid, end der er i dag.

En reduktion af overfartstiden vil betyde, at der skal tages stilling til det fremtidige serviceniveau.

Efter idriftsættelsen af de nye færger vil vi løbende følge op og evaluere på driften og kapaciteten i forhold til behovet.

Vi forsøger så godt som muligt at skabe sammenhæng i den kollektive trafik.

Vi arbejder på at reducere overfartstiden med ca. 5 minutter i forhold til den nuværende overfartstid.

Som udgangspunkt forventer vi ikke at ændre billetprisen.

Oplægget med de forskellige færger vil give flere afgange, og der arbejdes på en reduktion af overfartstiden med 5 min. i forhold til i dag.

Den nye sejlplan vil tage højde for serviceniveauet og økonomien.

Vi arbejder på at nedsætte overfartstiden fra de nuværende 65 minutter til 60 minutter.

Dette skal dog vedtages politisk.

Der er forskellige sejlplaner vinter og sommer.

Udgangspunktet er, at de foreslåede nye færger passer til farvandet.

Det er dog bestilt, at der foretages en sødygtigheds- og komfortanalyse.

De nævnte færger til Ærø kan på grund af øens størrelse, antal beboere og havne ikke sammenlignes med de behov, der gælder for Sejerø og Nekselø.

Det vil ikke give den nødvendige fleksibilitet i forhold til rederiets behov for at skabe en bæredygtig drift.

Når komfortanalysen er udført, kan vi vurdere hvilken færgetype, der er behov for.

Nej, fordi det vil ikke give den nødvendige fleksibilitet i forhold til rederiets behov for at skabe en bæredygtig drift.

Der udarbejdes både analyser for de nye færger og for den nuværende Sejerøfærge, så vi kan sammenligne komforten.

Det vil foreligge, når sødygtigheds- og komfortanalysen er gennemført.

Analysen udarbejdes af en underleverandør med speciale i disse analyser.

Besætningen fra Sejerøfærgen vil tages med i dette arbejde.

Det vil ikke give den nødvendige fleksibilitet samt driftssikkerhed, og vi vil forsat have Nekseløfærgen, der sejler på diesel.

Nej, når komfortanalysen er udført, kan vi vurdere hvilken færgetype, der er behov for.

Der er lavet flere energi- og miljøtiltag på de nuværende færger, og det har vist sig at være dyrt og meget udfordrende.

En total renovering og omstilling til el-drift vurderes ikke at være rentabelt.

Det vil formentligt være muligt, men vi vil stadig have de samme problemstillinger, som vi har i forhold til sikker drift, økonomi, fleksibilitet og miljøpåvirkning.

Vi vil sikre, at serviceniveauet ikke bliver forringet ved at tage udgangspunkt i det nuværende niveau.

Det er muligt at indrette, men der skal tages hensyn til andres ønsker og behov.

​Det er muligt at indrette, men der skal tages hensyn til andres ønsker og behov.

​Det er muligt at indrette, men der skal tages hensyn til andres ønsker og behov.

Automaten er i nuværende indretningsforslag placeret på salondækket.

Nedenstående tegning viser, at evakuering for passagerer og cykler skal ske via landgangsdøren i siden af færgen.

​Det er muligt at indrette, men der skal tages hensyn til andres ønsker og behov.

​Det er muligt at indrette på den måde, men der skal tages hensyn til andres ønsker og behov.

​Det er muligt at indrette, men der skal tages hensyn til andres ønsker og behov.

Vi vil drøfte det i projektets følgegruppe og med besætningen i forhold til overnatningsmuligheder ombord på færgen.

De foreslåede færger kan også håndtere kapaciteten i weekenderne, fordi vi tager udgangspunkt i de kendte passagertal. 

Når vi har to ens færger, får vi flere daglige afgange, bedre service og kapacitet, når den ene færge er på værft.

Derudover kan vores personale sejle begge færger, og personale fra andre standardfærger kan også sejle vores færger.

Det kan give et samarbejde på tværs af kommunerne med standardfærger og understøtte driftssikkerheden, fleksibiliteten og ikke mindst servicen.

Der er en klar forventning om, at et reduceret mandskab på hver færge kan løse opgaverne.

Den endelige bemandingsplan er endnu ikke fastlagt.

Det er et opmærksomhedspunkt, som kommer med i betragtning, når bemandingsplanen skal udarbejdes.

I forbindelse med den politiske behandling i november 2022 vil den mulige kapacitet fremgå for både Sejerø og Nekselø.

Kapaciteten vil være direkte afledt af den sejlplan der også fremlægges og derved det daglige antal afgange. 

På de foreslåede færger er der plads til to lastvognstog på 18,75 meter. De kan placeres ved siden af hinanden.

Den kan laste 100 tons.

Ja, dog skal færgens maksimale lasteevnen på 100 tons overholdes.

Serviceniveauet og de økonomiske rammer er uændret i forhold til i dag.

Dette løses teknisk, og stabilitet skal selvfølgelig leve op til gældende regler.

Vi vil undersøge, om de kan blive en del af nødberedskabet og drøfte det i projektets følgegruppe.

Der er jævnført tids- og procesplan aftalt flere møder med følgegruppen, medarbejdere og borgere på Sejerø og Nekselø.

Der er jævnført tids- og procesplan aftalt flere møder med følgegruppen, medarbejdere og borgere på Sejerø og Nekselø.

Den nuværende proces er politisk godkendt. 

Kommunalbestyrelsen skal på et bestemt tidspunkt, jævnfør tids- og procesplan, beslutte om, man fortsætter til den næste fase i processen.

Nej, der bliver ikke skrevet referater fra infomøder. Konkrete spørgsmål/svar kan komme med på kommunens hjemmeside.

Færgesekretariatets tekniske rådgivere er:

• Juridisk rådgiver, Christian Benedictsen Nislev, advokat (H) og partner hos DLA Piper.
• Strategisk og kommerciel rådgiver, John Steen Mikkelsen, ejer af JSM Consulting.
• Teknisk og operationel rådgiver, Henrik Uth, direktør for Besigtigelses Kontoret.
• IT rådgiver, Kenneth Andersen, medejer af konsulentfirmaet Intensify.
• Skibsteknisk rådgiver, Johannes Johannesson, skibsarkitekt hos FRINA og MIDA.
• Finansiel rådgiver, Søren Christoffersen, ejer af SMC Consulting.

Du kan læse mere om dem i Færgesekretariatets medlemsblad (november 2022).

Konsortiet hedder Danske Standardfærger K/S og er det selskab, der leverer standardfærger til færgesekretariatets medlemskommuner.

Konsortiet består af:

• Pension Danmark med Maritime Equity Partners (MEQ) som rådgiver og overordnet projektansvarlig.
• Odense Maritime Technology (OMT) som teknisk ansvarlig.
• Jens Kristensen som er en integreret samarbejdspartner i forbindelse med design.

Konsortiet, hvori Odense Maritime Technology (OMT) indgår som ansvarlig for skibsteknik og design i forbindelse med Ø-færgeprojektet sammen med Jens Kristensen, råder over stor designerfaring fra kommerciel skibsbygning.

For eksempel er elfærgen Ellen, som sejler mellem Søby og Fynshav, designet af Jens Kristensen ApS.

Hertil kan nævnes, at OMT benytter sig af eksterne rådgivere Claus Kruse og Hans-Otto Kristensen, som løbende konsulteres i forbindelse med designarbejdet.

Desuden er Ø-færge konceptet vurderet og verificeret af Færgesekretariatets tekniske rådgivere.

Når man indgår en rammeaftale med Danske Standardfærger K/S, starter man med en projekteringsfase, hvor man tager udgangspunkt i standardfærgekonceptet og tilpasser standardfærgen til kommunens behov og overfart.

I processen udarbejder man detaljerede overfartsanalyser, som skal tydeliggøre den nuværende færges belægning og øvrige overfartsrelaterede forhold, der kan have indflydelse på Ø-færgens design.

Det er også i projekteringsfasen, at man udarbejder et konceptdesign i tæt dialog med overfartens drift og brugere. I visse kommuner har der været et ønske om, at konceptdesignet starter før, man indgår rammeaftalen. Det betyder, at vi lige nu har indledende skitser, belægningsanalyser og forslag til sejlplaner for overfartenerne til Nekselø og Sejerø.

Skitsernes formål er at skabe et grundlag for dialog og visualisere ensartede designmuligheder på tværs af kommunernes individuelle behov. Det betyder, at skitseoplæggene ikke viser det endelige resultat.

Det endelige design af Ø-færgerne bliver udviklet i en projekteringsfase, når rammeaftalen er indgået. Her bliver konkrete oplæg, som er baseret på overfartsanalyser, identificerede behov og ønsker for overfarterne.

Forudsætninger for dataanalyse og dimensionering herunder bilstørrelser og datagrundlag vil ligeledes kvalificeres i en egentlig projekteringsfase under indkøbsaftalen.

Ved udarbejdelse af indledende skitser har været brugt bilstørrelser baseret på erfaringstal, som er afstemt med færgesekretariatets rådgivere. Disse størrelser undersøges og dokumenteres i projekteringsfasen.

Kommunen har i projekteringsfasen mulighed for at vælge mellem en række energiteknologier herunder batterier, brint, metanol og HVO. Kommunens valg understøttes af økonomiske og tekniske overvejelser med særlig vægt på forsyningssikkerhed, teknologisk modenhed, infrastruktur og samarbejde på tværs af kommunerne.

Det er desuden hensigten at designet, så vidt muligt, skal forberedes for senere ændringer af teknologien i løbet af færgens levetid, skulle der ske særlige teknologiske fremskridt, som sandsynliggør en forbedring af ovenstående forhold.