Havnsø havn ligger i den sydlige del af Nekseløbugten, tæt på det fredede Vesterlyng. Havnen er en kombineret fiske-, færge- og lystbådehavn, med 250 faste lystbådepladser. Havnsø havn har fået tildelt Blå Flag.
Havnen var et lille fiskerleje først i sidste århundrede. Senere kom den første mole og en læmole, hvor blandt andet færgen til Sejerø lagde til. Gæstesejlere kan placere sig langs molen i det inderste bassin eller på frie pladser.
Området omkring havnen omfatter blandt andet et stort sommerhusområde, så der er liv om sommeren. Omkring havneområdet findes en købmand, hvor man kan proviantere, samt flere caféer og restauranter, hvor man kan spise.
Fra Havnsø går der færger til den fredede Nekselø og til den lidt større ø, Sejerø.
Bedding
Havnsø havn råder over 2 beddinger, der ligger ved Havnsø Bådværft.
For optagning på bedding, bestilles tid hos havnefogeden. Du kan finde kontaktoplysninger i bunden af denne side.
Slæbested
Slæbestedet ligger ved beddingerne og Havnsø Bådværft. Her har du mulighed for at sætte sin båd ud og tage den op under gode forhold.
For benyttelse af slæbestedet købes dags- eller årskort på havnekontoret. Du kan finde kontaktoplysninger i bunden af denne side.
Sådan får du bådplads
Anmodning om fast bådplads skal rettes til havnefogeden. Du kan finde kontaktoplysninger i bunden af denne side.
Såfremt der på ansøgningstidspunktet ikke er ledige pladser i havnen, vil du blive optaget på venteliste, og tildeling af bådplads vil ske i den rækkefølge du står opført på ventelisten.
Ventelister er offentliggjort på opslagstavlen på havnekontoret.
Ved tildeling af bådplads bliver der taget hensyn til den bådstørrelse, hvormed man er tilmeldt ventelisten.
Optagelse på ventelisten
Ved optagelse på venteliste indbetales årligt gebyr efter gældende Havne- & Brotakster. Gebyret betales forud og følger kalenderåret 1/1 - 31/12. Udebliver betaling, slettes man fra ventelisten.