Cykelpolitik og cykelstiplan
Cykelpolitik 2016-2020 udstikker retningslinjer for, hvordan der kan arbejdes med at øge cykeltrafikken i kommunen.
Cykelpolitikken er blevet til i et samarbejde med en stor gruppe af interessenter. De repræsenterer blandt andre lokalråd, uddannelsesinstitutioner, politi, turistforening, Dansk Cyklistforbund og Dansk Handicap Forbund.
Cykelpolitikkens målsætninger er, at:
- Der skal være flere, der cykler til arbejde, til skole og i fritiden.
- Cykelstinettet skal udbygges.
- Trygheden og sikkerheden for lette trafikanter skal forbedres.
Cykelpolitikken understøtter vores vision om at være et godt sted at bo, leve, uddanne sig, arbejde og etablere virksomhed. Cykelpolitikken er også med til at støtte kommuneplanens mål om at "gøre det nemt og sikkert at færdes til fods og cykel i kommunen".
Åbn Cykelpolitik 2016-2020
Åbn Cykelstiplan 2016-2020
Både Cykelpolitik 2016-2020 og Cykelstiplan 2016-2020 er stadig gældende.