Læs mere om tandplejen

Information

Giv mælketænderne en god start 

Dit barns første tand bryder frem omkring 6-9-måneders alderen. Allerede her er det vigtigt at få begyndt på tandbørstningen, så det bliver en hyggelig og god - men også nødvendig – vane. 

Første besøg 

Første indkaldelse er typisk ved 18-24-måneders-alderen. I vil automatisk blive indkaldt. Ønsker I, at vi ser barnet inden da, bedes I ringe og aftale en tid. Den første gang leger vi lidt, taler om tandbørstning, sut og gode kostvaner. 

Tryghed er vigtigt 

Vi lægger stor vægt på, at alle børn skal føle sig trygge, når de kommer hos os. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt børn vænner sig til besøgene hos os. Der vil altid være ro og tid til at vurdere barnets reaktion, og vi respekterer barnets grænser. 

Hul i tanden 

Skal hullet i tanden repareres, kan vi tilbyde flere former for bedøvelse. Nogle huller kan holdes nede ved f.eks. fluoridpensling. 

Undersøgelsesintervaller for Børn og Unge

Børn og unge bliver indkaldt til undersøgelse individuelt efter behov. 
Typisk vil dette foregå i et interval på mellem 4-18 måneder. 
I er som forældre altid meget velkomne til at komme med eller kontakte os for en snak om jeres barns tænder. 

Forebyggelse 

Tandplejens personale har mulighed for at komme på besøg f.eks. i daginstitutioner og på skoler og undervise/rådgive om emner, der er vigtige for tandpleje hos børn og unge.