Rygestop - Nikotinstop

Kalundborg Kommune tilbyder forskellige muligheder for at hjælpe borgere med at stoppe med at ryge eller reducere nikotinforbruget. Læs videre for at finde ud af, hvordan vi kan støtte dig på din rejse mod et røgfrit liv.

Hvad er tilbuddet

Rygestop Gruppeforløb Classic er et struktureret forløb for dig, der ønsker at stoppe med at ryge og få støtte i en gruppe. I forløbet vil du deltage sammen med cirka 8-12 personer, der også ønsker at kvitte tobakken. Forløbet strækker sig over 6 uger, hvor vi mødes 5 gange á 2 timer. 

Hvordan foregår det 

I løbet af forløbet får du støtte fra erfarne rygestopinstruktører, der hjælper dig med at håndtere rygetrangen og de udfordringer, der kan opstå undervejs. Forløbet kombinerer både praktiske øvelser, samtaler og rådgivning i en støttende gruppedynamik. 

Mål for forløbet

  • At hjælpe dig med at blive røgfri 
  • At dele erfaringer og opnå støtte fra andre i samme situation 
  • At få råd om, hvordan du håndterer rygetrang  

Hvad får du ud af forløbet

Du vil få praktiske råd og vejledning om, hvordan du håndterer rygetrang og får støtte til at finde den bedste metode til at blive røgfri. Du får også mulighed for at dele dine erfaringer med andre, hvilket kan øge chancerne for at lykkes med dit rygestop. 

Tilmelding 

Kontakt Forebyggelse og Genoptræning for at blive tilmeldt 

Hvad er tilbuddet

Dette rygestop kursus er målrettet dig, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen og ønsker at stoppe. Forløbet er særligt designet til personer med kroniske sygdomme, personer udenfor arbejdsmarkedet, og det kan også være relevant, hvis du er anbefalet rygestop før en operation. 

Tilmelding

Bed din læge eller kommunale kontakt (sagsbehandler) om at henvise dig til "Sammen kvitter vi tobakken," eller kontakt Forebyggelse og Genoptræning for at tilmelde dig. 

Hvad er tilbuddet

På Stoplinien kan du få gratis vejledning fra erfarne rygestoprådgivere, som kan hjælpe dig med at håndtere rygetrangen. Der er mulighed for telefonrådgivning. 

Hvordan får du hjælp

Når du har tilmeldt dig, kan du få løbende støtte via sms eller mail på Bliv røgfri med e-kvit. Her finder du også blogindlæg, videoer og andre ressourcer om rygning og rygestop. 

 Hvad er tilbuddet

Kalundborg Kommune tilbyder støtte til nikotinstop, hvor vi hjælper dig med at håndtere dit nikotinforbrug og finde en løsning, der fungerer for dig. Dette inkluderer rådgivning om nikotinerstatning som nikotinplastre og tyggegummi. 

Hvordan får du hjælp

Du får individuel støtte og vejledning, der hjælper dig med at reducere eller stoppe dit nikotinforbrug. Vi tilbyder rådgivning om forskellige nikotinerstatningsprodukter, så du kan vælge den bedste løsning for dig. 

Tilmelding 

Kontakt Forebyggelse og Genoptræning for at få flere oplysninger om, hvordan du kan få støtte til nikotinstop. 

Kontakt

Forebyggelse og Genoptræning

Nørre Alle 31 
4400 Kalundborg  

E-mail: Genoptraeningscenter@kalundborg.dk 

Tlf. 59 53 59 50  hverdage mellem 8-10