Har du pådraget dig en hjerneskade, og ønsker du viden og redskaber til at håndtere hverdagen? Livet med hjerneskade er et kursus for borgere over 18 år i Kalundborg Kommune, der har en erhvervet hjerneskade.
Hvad får du ud af kurset
Kurset giver dig indsigt i, hvordan en hjerneskade kan påvirke din hverdag, og hvordan du bedst muligt kan håndtere de forandringer, det medfører. Du deltager på hold sammen med andre i samme situation, hvor der veksles mellem undervisning, dialog og erfaringsudveksling. Kurset giver dig mulighed for at få ny viden, støtte og fællesskab med andre, der også lever med en hjerneskade.
På kurset kan der arbejdes med temaer som
- Følgerne af en hjerneskade
- Netværksdannelse og støtte – møde med patientforeninger
- Love og regler
- Hverdagen med hjerneskade
- Sundhed i hverdagen
- Identitet og ændrede livsvilkår
- Psykiske reaktioner og forandringer i relationer
- Muligheder i kommunen
Hvordan deltager du
Kontakt Forebyggelse og Genoptræning for tilmelding. Efter din henvendelse inviteres du til en afklarende samtale for at vurdere, om kurset passer til dine behov.