Når du skal arbejde i Danmark

Hvis du ikke skal indrejse, men skal arbejde i Danmark, kan du ansøge om at få et skattepersonnummer og eventuelt et særligt sundhedskort.

Få skattekort som udenlandsk medarbejder

Hvis du ikke skal registreres som bosiddende i CPR (Det Centrale Personregister), men er forpligtet til at betale skat i Danmark, skal du kontakte Skattestyrelsen og anmode om et såkaldt skattepersonnummer.

Et skattepersonnummer er et almindeligt personnummer, så hvis du senere flytter til Danmark, vil du blive registreret i CPR med det allerede tildelte nummer.

For mere information, besøg skat.dk

Særligt sundhedskort

Opholder du dig i Danmark uden at være tilmeldt det danske folkeregister, kan du også i nogle tilfælde have ret til det særlige sundhedskort.

For at afklare om du er omfattet af dansk social sikring, skal du oplyse om din aktuelle situation, når du søger om et særligt sundhedskort.

Ansøg om særligt sundhedskort på borger.dk