Vildkatte

Indfangning af vildkatte må kun ske efter godkendelse af Kalundborg Kommune, og kun fælder udleveret af kommunen må anvendes.

Kun dyrlæger må forestå aflivningen.

Ordningen omfatter ikke akut tilskadekomne vilde katte. De henvises til Dyrenes Alarmcentral på telefon 1812 (døgnvagt) eller Dyrenes Beskyttelse.

Inden udsættelse af fælderne skal du kontakte den dyrlæge, der skal stå for aflivningen for at aftale udsættelsestidspunkt.

Vejledning om indfangning

Kalundborg Kommune har tre fælder, og man må derfor påregne, at fælderne kan være udlånt. Fælderne må ikke opsættes, så katten skal tilbringe længere tid i fælden – det vil sige i weekender, på helligdage eller sådan, at aflivningen ikke kan nå at finde sted samme dag indenfor dyreklinikkens normale åbningstid.

  • Efter udsættelse skal fælderne holdes under løbende opsyn, minimum hver anden time. De skal opsættes et roligt sted i ly for vind og regn, så den indfangede kat ikke udsættes for unødig overlast.
  • På varme sommerdage er det vigtigt, at fælden opsættes et sted, hvor der er vedvarende skygge.
  • Fælder med indfangede vilde katte skal hurtigst muligt tildækkes med f.eks. et tæppe og skånsomt transporteres til dyrlæge indenfor dyrlægens normal åbningstid.
  • Transporttiden må ikke overstige 1 time.
  • Hvis en tamkat er gået i fælden, skal den omgående sættes fri. Hvis katten er øremærket, chipmærket, har halsbånd eller hvor dyrlægen skønner, at det er en tamkat, afvises katten af dyrlægen, og det er den, der har forestået indfangningen, der har ansvaret for straks at genudsætte katten på det sted, den gik i fælden.

Dyrlæger, der er tilsluttet ordningen

Inden udsættelse af fælderne kontaktes den dyrlæge, der skal stå for aflivningen for at aftale udsættelsestidspunkt.

Følgende dyrlæger er tilsluttet ordningen:

Kalundborg Dyrehospital
Elmegade 29
4400 Kalundborg
Tlf.: 59 55 23 23

Snertinge Dyrehospital
Slagelsevej 1
4460 Snertinge
Tlf.: 59 26 80 76

Gørlev Dyreklinik ApS
Ulstrupvej 21
4281 Gørlev
Tlf.: 58 85 54 99

Afhentning/returnering af kattefælde

Kalundborg Kommune har tre fælder, og for at du ikke går forgæves, skal du kontakte kontaktcenteret og reservere en fælde, inden du møder op. Fælderne kan max lånes i 14 dage.

Kontakt Kalundborg Kommunes kontaktcenter

Returnering af kattefælde

Ved udløb af låneperioden skal fælderne returneres i rengjort stand til receptionen.