Lokal Grøn Trepart

I 2024 blev der indgået en trepartsaftale om et Grønt Danmark, der leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer og samtidig baner vejen for en historisk omlægning af det danske areal.

Cirka 10 procent af Danmarks samlede areal omlægges til natur og skov frem mod 2045 med aftalens samlede elementer. Arealomlægningen indebærer bl.a. udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde, 250.000 hektar ny skov samt støtte til øvrig arealomlægning, herunder vådområder og ekstensivering samt 100.000 hektar urørt skov.

Den meget omfattende og ambitiøse opgave, der skal løses, forudsætter en stærk lokal forankring, ejerskab og helhedstænkning. Lokale landbrugs- og naturorganisationer med kommunerne for bordenden har fået ansvaret for planlægning og implementering.

Lokal Grøn Trepart for Hovedvandopland 2.1 – Kalundborg er én af de i alt 23 lokale treparter, der har fået til opgave at udarbejde en omlægningsplan. Trepartens arealomlægning skal bidrage til et godt vandmiljø, sænke klimabelastningen og samtidig give plads til mere skov, beskyttet natur, øget biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.


Hovedvandopland 2.1 - Kalundborg dækker et areal på 982 km2 fordelt på 6 kommuner. Omlægningsplanen strækker sig helt fra Odden, langs Sejerøbugten, Kalundborg Fjord og ned i Storebælt og et godt stykke ind mod Midtsjælland

Tidsplan

Den lokale trepart skal være klar med omlægningsplanen i efteråret 2025, så byråd og kommunalbestyrelser i de respektive kommuner kan principvedtage den senest i december.

Se tidslinje frem til 2045 for Grøn Trepart

Oplysninger til lodsejere

Den lokale trepart er i gang med at se på, hvor det kan give god mening at omlægge eller ekstensivere landbrugsjord. Hvis et projekt er med i omlægningsplanen, kan det hurtigere blive realiseret.

Hvis du har jord, som du mener kan anvendes til et projekt, så er du velkommen til at henvende dig til din kommune, så I sammen kan se på dit område, og hvad der kan lade sig gøre.

Udtagningskonsulenterne

Du kan også få rådgivning hos udtagningskonsulenterne, der kan hjælpe dig med at undersøge dine muligheder.

Find kontaktoplysninger her.

Værktøjet MARS

Nogle arealer egner sig bedre end andre til at indgå i omlægningsplanerne. Det gælder især jord i ådale, tidligere mosearealer og andre lavninger, hvor vandet samler sig.

På hjemmesiden MARS kan du selv se, om du ejer områder med fx. kulstofholdig jord. Du kan tegne et område ind i kortet for at undersøge, om der kan laves udtagningsprojekter.

Herfra er det nemt – og helt uforpligtende – at sende det til din kommune for at afklare mulighederne og potentialet for at søge en tilskudsordning.

Nogle arealer egner sig bedre end andre til at tilbageholde kvælstof og kulstof. Det gælder især jord i ådale, tidligere mosearealer og andre lavninger, hvor vandet samler sig.

På hjemmesiden MARS kan du selv se, om du ejer arealer med fx. kulstofholdig jord. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø stiller et screeningsværktøj til rådighed.

Har du områder, hvor du ønsker at undersøge, om der kan laves udtagningsprojekter, kan du tegne det ind i kortet.

Herfra er det nemt – og helt uforpligtende – at sende det til din kommune for at afklare mulighederne og potentialet for at søge en tilskudsordning.

Klik her for at komme i gang

Omlægningsindsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.

Den lokale trepart har ansvaret for at udforme og indstille en omlægningsplan til principvedtagelse hos kommunalbestyrelserne i de seks kommuner. Indstillingen forventes klar fra den lokale trepart i efteråret med henblik på at principvedtagelse kan ske senest i december 2025.

Hvis din jord bliver indtegnet i omlægningsplanen, så er du ikke tvunget til at gå med i et projekt. Alle projekter bygger på frivillighed og kompensation. 

Omlægningsplanen indeholder projektforslag med egnede arealer. Som lodsejer har du måske arealer, der kan være relevante at omlægge.

Den Grønne Trepart er navnet på det samarbejde, som regeringen og centrale interessenter er blevet enige om på landbrugs- og naturområdet. Parterne bag Den Grønne Trepart indgik i sommeren 2024 den historiske Aftale om et Grønt Danmark, der skal sikre mere natur, renere vand og en bæredygtig omstilling af landbruget.

Senere samme år lavede SVM-regeringen den politiske aftale Implementering af et Grønt Danmark med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, der sikrer bred opbakning til gennemførelse af trepartsaftalen.

Aftalerne er blandt de mest ambitiøse grønne aftaler i danmarkshistorien, og det er aftaler, der ikke kun handler om miljøforbedringer, men også om at sikre, at Danmark fortsat kan være et foregangsland i den grønne omstilling.

Hvad er hovedpunkterne i aftalerne?

Aftalerne indebærer en gennemgribende omlægning af Danmarks areal og en række initiativer for at beskytte miljøet og reducere klimabelastningen. De vigtigste elementer er:

  • 250.000 hektar ny skov svarende til Lolland, Falster og Bornholms arealer tilsammen
  • Omlægning af 140.000 hektar lavbundsjorde, som er lavtliggende landbrugsjord, der udleder meget CO2, når den dyrkes. En del af disse jorder skal i stedet omlægges til natur
  • Mere biodiversitet, bl.a. gennem oprettelsen af 21 nye nationalparker, én bynær nationalpark og forbedring af havmiljøet i Lillebælt og Øresund
  • Styrket indsats for vandmiljøet for at reducere iltsvind i danske fjorde og kystområder
  • CO2-afgift på husdyrproduktion: Danmark bliver det første land i verden til at indføre denne type afgift
  • Fremsynet, konkurrence- og bæredygtig dansk fødevareproduktion med øget fokus på biosolutions, klimateknologier og plantebaserede fødevarer
  • 43 mia. kroner til Danmarks Grønne Arealfond, som skal finansiere grønne initiativer
  • 23 lokale treparter, hvor kommuner, lodsejere og staten samarbejder om at beskytte naturområder, for eksempel ved at rejse skov eller genskabe våde enge på lavbundsjord.

Læs Aftale om et Grønt Danmark indgået 24. juni 2024

Læs Aftale om Implementering af et Grønt Danmark indgået 18. november 2024

Møder og referater

Dagsordner og referater fra møderne i den lokale grønne trepart finder du her

Vælg ”Lokal Grøn Trepart: Hovedvandopland 2.1 – Kalundborg” under Udvalg i rullemenuen.

Den lokale grønne treparts mødeplan for 2025:

19. marts
15. maj
4. juni
24. september
20. oktober

Lokal Grøn Trepart

Den lokale grønne trepart for Hovedvandopland 2.1 – Kalundborg består af repræsentanter fra Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og byråds-/kommunalbestyrelsesmedlemmer fra seks kommuner: Odsherred, Holbæk, Ringsted, Sorø, Slagelse og Kalundborg.

Kalundborg Kommune er formands- og sekretariatskommune for treparten.

Medlemmer

Frank Keinicke, VKST
Søren Gammelby, VKST
Jens Peter Simonsen, Naturstyrelsen Midtsjælland
Susanne Ladefoged, Danmarks Naturfredningsforening
Erling Brock Jakobsen, Danmarks Naturfredningsforening
Jakob Beck Jensen, Kalundborg Kommune
Eva Levinsen, Kalundborg Kommune
Karina Vincentz, Odsherred Kommune
Felix Pedersen, Odsherred Kommune
Karen Thestrup Clausen, Holbæk Kommune
Christian Ahlefeldt-Laurvig, Holbæk Kommune
Klaus Hansen, Ringsted Kommune
Morten Suhr, Sorø Kommune
Jørgen Grüner, Slagelse Kommune

Formands- og sekretariatskommunens kontaktoplysninger

Formand for lokal trepart

Jakob Beck Jensen
Kommunalbestyrelsesmedlem
Kalundborg Kommune
E-mail: jakj@kalundborg.dk
Tlf.: 22 41 78 85

Sekretariat

Michel van der Linden
Direktør
E-mail: mild@kalundborg.dk
Tlf.: 40 16 32 29

Susanne Boesen
Udviklingskonsulent
E-mail: subo@kalundborg.dk
Tlf.: 59 53 40 32

Formands- og sekretariatskommunens postkasse:

trepart@kalundborg.dk

Kan benyttes til generelle henvendelser vedrørende den lokale grønne trepart, samt til henvendelser fra lodsejere i Kalundborg Kommune.

Lodsejere i øvrige kommuner bedes henvende sig direkte til egen kommune.