For at handicappede kan få lige muligheder for deltagelse i foreningsaktiviteter, ydes der tilskud til transport til foreningsaktiviteter, i det omfang medlemmernes/deltagernes handicap betinger dette.
Tilskudsåret følger kalenderåret og tilskuddet udbetales forud.
Der ydes tilskud på indtil 100 % af dokumenterede transportomkostninger.
Der ydes maximalt tilskud indenfor det beløb, der er afsat i budgettet til formålet. Indkommer der ansøgninger på et større beløb, foretages der en forholdsmæssig beregning. Afregning af det modtagne tilskud indsendes senest den 1.maj det følgende år.
Tilskuddet behandles administrativt og fremsendes efterfølgende til orientering for folkeoplysningsudvalget. Administrative afgørelser kan via mail ankes til folkeoplysning udvalget senest 14 dage efter foreningens modtagelse af afgørelsen.