Veterankoordinator

Har du brug for støtte og rådgivning efter din udsendelse? Veterankoordinatoren står klar til at hjælpe med at finde vej gennem systemet og sikre et sammenhængende forløb

Du har gjort en fantastisk og vigtig indsats for Danmark ved at rejse ud for at forsvare frihed, lighed og demokrati i verdens brændpunkter. Vi vil gerne anerkende det store ansvar og den opgave, du som veteran har påtaget dig, og vi er dybt taknemmelige både for din indsats og den støtte og de ofre, dine pårørende bringer.

Derfor har vi en veterankoordinator, der er klar til at støtte og hjælpe dig og dine pårørende.

Er du tidligere udsendt og har brug for hjælp til at finde tilbage til hverdagen? Har du svært ved at navigere i kommunens system? Eller har du behov for rådgivning om karrieremuligheder efter din militære tjeneste? En samtale med vores veterankoordinator kan være det rette næste skridt for dig.

Veterankoordinatoren bliver din primære kontaktperson hos os og kan assistere dig med rådgivning og sparring omkring din sag hos os. Veterankoordinatoren vil sikre et helhedsorienteret og sammenhængende forløb på tværs af kommunens afdelinger og relevante aktører.

Tøv ikke med at kontakte veterankoordinatoren:

Mette Hansen direkte tlf. 40 26 99 63 eller skriv direkte på e-mail: mthe@kalundborg.dk.