Sådan ansøger du
Kontakt din sagsbehandler eller rådgiver med ønsket om at blive skrevet op på vores boligsociale liste. Hvis du ikke har en sagsbehandler eller rådgiver, kontakt os da på telefonnummer 59 53 44 00.
Hvis din situation ændrer sig
Informér os straks, hvis din situation ændrer sig, mens du er skrevet op på den boligsociale liste. Du skal fortsat være aktivt boligsøgende, mens du står på listen. Ved afslag kan du ansøge igen, hvis din situation ændrer sig.
Ventetid på boligtilbud
Vi skriver ansøgere op på den boligsociale liste efter en individuel vurdering, ikke et ventelisteprincip. Når en bolig bliver ledig, vurderer vi, hvem der har det mest akutte behov.
Placering af boligtilbud
Du kan som udgangspunkt ikke selv vælge, hvor i Kalundborg Kommune du vil bo. Boligtilbud kan gives overalt i kommunen.
Boligtilbud
Når vi har et boligtilbud, vil din sagsbehandler eller rådgiver kontakte dig med information om boligen. Før underskrivelse af lejekontrakten skal du sikre, at du kan betale indskuddet. Du skal kunne overtage boligen med det samme.
Hvis du vælger at takke nej til et boligtilbud fra os eller ikke svarer på tilbuddet, vil du blive slettet fra den boligsociale liste.