Må jeg have andre indkomster ud over min førtidspension?

Du og din ægtefælle/samlever må gerne have andre indkomster, når du får førtidspension, men det kan have betydning for, hvor meget du kan få i grundbeløb og pensionstillæg

Indkomsttyper

Indkomster der kan have betydning for, hvad du får i grundbeløb og pensionstillæg, er for eksempel:

  • Indkomst ved personligt arbejde, for eksempel løn og honorarer
  • Udbetalinger fra pensioner, for eksempel arbejdsmarkedspensioner og ratepension
  • Bidrag og andre løbende ydelser, for eksempel erstatninger.

Du er:

Dit grundbeløb bliver sat ned, hvis din/jeres indkomst er over:

Du kan ikke få grundbeløbet, hvis din/jeres indkomst er over:

Procentsats for nedsættelse:

Enlig

386.300 kr.

527.500 kr. 

 60%

Samlevende

386.300 kr.

527.500 kr. 

 60%

Gift

262.100 kr.

403.300 kr. 

 60%

Dit grundbeløb kan blive sat ned

Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis din årlige indkomster overstiger en bestemt indkomstgrænse. Indkomstgrænsen afhænger af, om du er enlig, samlevende eller gift.

Grundbeløbet påvirkes kun af din egen indkomst, uanset om du er enlig, samlevende eller gift. 

Hvis du modtager førtidspension, og du var samlevende før 1. marts 1999, så skal du kontakte Udbetaling Danmark for vejledning om din pension.

Du er:

Pensionstillægget bliver sat ned, hvis din/jeres indkomst er over:

Du kan ikke få pensionstillægget, hvis din/jeres indkomst er over:

Procentsats for nedsættelse:  

Enlig

95.800 kr.

368.300 kr.

30,9%

Gift/samlevende med pensionist

192.000 kr.

457.700 kr.

16%

Gift/samlevende med en, der ikke er pensionist

192.000 kr. 

324.900 kr. 

32%

Dit pensionstillæg kan blive sat ned

Hvis du og din partner har indkomster, kan dit pensionstillæg blive nedsat eller bortfalde. Hvor meget tillægget nedsættes, afhænger af jeres indkomst, samt om din partner er pensionist. Hvis din partner ikke er pensionist, medtager vi kun en del af deres indkomst til beregning af dit pensionstillæg. Vi ser bort fra de første 54%.

Hvis du ikke er pensionist hele kalenderåret, omregnes beløbene til det antal måneder, du er pensionist. Hvis du modtager førtidspension og var samlevende før 1. marts 1999, så kontakt Udbetaling Danmark for vejledning om din pension.

Eksempel: Hvis din partner har en årlig indkomst på 200.000 kr. ud over arbejdsindkomst, ser vi bort fra 54% af indkomsten og medtager det resterende beløb i beregningen af dit pensionstillæg. I dette tilfælde vil din partners indkomst til beregningen være 92.000 kr. (200.000 * 54% = 108.000 kr. 200.000 - 108.000 = 92.000 kr.).

Din pension kan gøres hvilende, hvis du kan forsørge dig selv

Vi kan gøre din pension hvilende, hvis vi kan se, at du over en længere periode kan tjene mere end 169.440 kr. (2025)  om året. Men du kan ikke få frakendt din førtidspension, medmindre du selv søger om det.

Du kan også selv søge om, at din pension bliver gjort hvilende. Hvis du vil det, skal du kontakte os.

Du skal også kontakte os for at få genoptaget udbetalingen af din førtidspension, hvis du ikke længere arbejder, eller hvis du mener, at du fremover vil tjene mindre end 169.440 kr. (2025) om året.

Kontakt Jobcenter Kalundborg

Opgørelse af din førtidspension

En gang om året gør Udbetaling Danmark op, om du har fået det, du havde ret til i førtidspension året før. Det kaldes opgørelse af pension eller efterregulering. 

Læs mere om opgørelse af din førtidspension

Indhold