Førtidspension

Førtidspension kan være en mulighed, hvis du er fyldt 40 år og din arbejdsevne er varigt og så væsentligt sat ned, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob

Kan jeg få førtidspension?

Hvis du er under 40 år, kan du kun i særlige tilfælde få tilkendt førtidspension.

Du er ikke berettiget til førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode, eller hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem en beskæftigelsesrettet indsats, behandling eller lignende.

For at få førtidspension skal du også opfylde krav til din bopæl og dit statsborgerskab.

Krav til bopæl og statsborgerskab for folke- og førtidspensionister

Vurdering af, om du har ret til førtidspension

Det er os, der vurderer, om du har ret til førtidspension. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb først. I vurderingen ser kommunen på en række forhold, for eksempel din uddannelse, din erfaring fra arbejdsmarkedet og dit helbred.

Til brug for vurderingen af din arbejdsevne laver kommunen en rehabiliteringsplan i samarbejde med dig. Planen beskriver blandet andet dine ressourcer og muligheder i forhold til krav, der stilles på arbejdsmarkedet.

Der er forskel på reglerne om førtidspension alt efter, om du har fået tilkendt pensionen før eller efter 1. januar 2023