Varmetillæg

Har du brug for hjælp til dine varmeudgifter, kan du søge om varmetillæg hos Udbetaling Danmark

Hvor meget kan jeg få i varmetillæg?

Udbetaling Danmark ser på dine varmeudgifter de sidste tre år og din personlige tillægsprocent for at beregne dit varmetillæg. Husk at have dokumentation klar for dine varmeudgifter. Varmetillægget udbetales den sidste hverdag i hver måned sammen med din pension.

Grænser for varmeudgifter (2025)

  • Hvis du er enlig: Dækkes udgifter over 6.000 kr./år, op til 30.400 kr./år
  • Er du gift eller samlevende: Dækkes udgifter over 9.000 kr./år, op til 30.400 kr./år
  • Har I flere voksne i husstanden: Maksimum stiger med 9.100 kr./person over 18 år

Størrelsen på dit varmetillæg afhænger af din personlige tillægsprocent. Hvis procenten er under 100, reduceres tillægget tilsvarende. Din formue påvirker ikke tillægget, og det er skattefrit.

Flere personer i husstanden eller logerende

  • Har du voksne børn eller børnebørn boende: Så deles varmeudgiften, og tillægget reduceres
  • Har du logerende eller en lejer: Deres andel af varmeudgiften trækkes fra, og tillægget reduceres

Specifikke energikilder

  • Bruger du fjernvarme eller kollektiv varmeforsyning: Tillægget reduceres med 10 % af varmeudgiften til drift/vedligeholdelse. Boligstøttens tilskud fratrækkes også.
  • Bruger du el til varme eller husholdning: Reduceres med 4.900 kr./år hvis du er enlig, 6.500 kr./år hvis du er gift eller samlevende
  • Bruger du gas til varme eller husholdning: Reduceres med 1.000 kr./år hvis du er enlig, 1.100 kr./år hvis du er gift eller samlevende

Få en vejledende beregning af dit varmetillæg

Vejledende beregning af dit varmetillæg

Ansøgning og Dokumentation

For at søge varmetillæg skal du vedlægge dokumentation for dine varmeudgifter de sidste tre år. Har du boet i boligen i kortere tid, vedlægges periodens varmeopgørelser. Kun én person i husstanden kan få varmetillæg.

Dokumentation der skal vedlægges

  • Fjernvarme: Du skal vedlægge varmeopgørelser over din udgift til fjernvarme for de seneste tre år. Du får varmeopgørelserne fra dit fjernvarmeselskab.
  • Gas: Du skal vedlægge varmeopgørelser over din udgift til gas for de seneste tre år. Du får varmeopgørelserne fra det energiselskab, der leverer gas til din bolig.
  • Elvarme/jordvarme/varmepumpe: Du skal vedlægge elregninger, der viser dit forbrug af el for de sidste tre år. Du får elregningerne fra det energiselskab, der leverer el til din bolig.
  • Olie: Du skal vedlægge de fakturaer, der viser dine køb af olie for de seneste tre år. Fakturaerne får du fra dit olieselskab.
  • Brænde/træpiller: Du skal vedlægge dine kvitteringer for køb af brænde eller træpiller for de seneste tre år. 

Søg om varmetillæg

Send dokumentation for dine varmeudgifter

Ved ændringer i husstanden, som ind- og udflytning, skal du give Udbetaling Danmark besked. Hvis du skifter opvarmningsform, skal du give Udbetaling Danmark besked om dine nye aconto-udgifter.

Kontaktoplysninger til Udbetaling Danmark

Læs mere om varmetillæg

Varmetillæg på borger.dk

Indhold