Bemærk, at hvis du får førtidspension, kan du ikke få ydelser efter servicelovens § 100, medmindre du får kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance.
Du kan få støtte, uanset din boform, også hvis du bor i bofællesskab eller botilbud. Find mere information hos
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)
Hvilke udgifter kan være nødvendige merudgifter?
Vi kan yde hjælp til dækning af dine nødvendige merudgifter ved din daglige livsførelse. Det kan være mange typer af forskellige nødvendige merudgifter, som du har på grund af din varige nedsatte funktionsevne. Eksempler på merudgifter, der kan være omfattet:
- inkluderer medicin
- kørsel i forbindelse med uddannelse, arbejde, behandling eller fritid
- særlige kurser
- håndsrækninger
- ekstra vask.
Tænk godt igennem, hvilke merudgifter du har, inden du søger om økonomisk hjælp.
Hvordan søger jeg om tilskud til merudgifter?
Ansøg hos os om dækning af dine merudgifter. Ansøger du som partsrepræsentant, skal du kontakte os.
Dokumenter både din funktionsnedsættelse og merudgifterne.
Ansøg om tilskud til enkeltstående merudgift for voksne
Ansøg om tilskud til løbende merudgifter for voksne
Udfyld skema om funktionsevne
Hvor meget kan jeg få i tilskud til merudgifter?
Din merudgiftsydelse udmåles ud fra størrelsen af dine dokumenterede eller sandsynliggjorte nødvendige merudgifter som følge af din funktionsnedsættelse. For at du kan komme ind i ordningen, skal du sandsynliggøre nødvendige merudgifter på mindst 630 kr. pr. måned (2025).
Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter pr. måned er mellem:
- 630 kr. og 1.769 kr., får du et standardbeløb på 1.179 kr.
- 769 kr. og 2.948 kr., får du et standardbeløb på 2.359 kr.
- Over 2.948 kr. pr. måned, får du et beløb svarende til de faktiske merudgifter.
Hvis du kan sandsynliggøre, at du har stigende merudgifter, kan du få reguleret beløbet for de løbende udgifter højst én gang om året. Hvis dine merudgifter bliver godkendt af kommunen, får du kompensation med tilbagevirkende kraft. Hvis du får en enkeltstående merudgift i løbet af året, kan du søge om kompensation.
Din indkomst har ingen betydning for, om du kan modtage tilskud til merudgifter. Tilskuddet er skattefrit.
Hvor længe kan jeg få støtte til merudgifter?
Du får beløbet som en løbende ydelse, og du skal informere om ændringer, som sænker dine merudgifter. Vi vil fastsætte et nyt beløb, som herefter gælder uden efterbetaling for den mellemliggende periode. Hvis du ikke længere opfylder betingelserne, stopper udbetalingen helt næste måned.
Læs mere om merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne
Merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne