Personligt tillæg

Har du særlige økonomiske udfordringer, kan du søge om økonomisk støtte

Bor du i udlandet? Så skal du kontakte Udbetaling Danmark.

Kontaktoplysninger til Udbetaling Danmark

Du kan søge om personligt tillæg, hvis du er folkepensionist eller modtager førtidspension efter de gamle regler (før 2003) og har det svært økonomisk. Vi vil se på din samlede økonomi, herunder formue, pension og andre indtægter, for at afgøre, om du kan få tilskud.

Der er ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan dække. Det kan være nødvendige udgifter som briller, tandbehandling, diætkost og forhøjede el- og varmeudgifter. Har du ikke boet hele dit liv i Danmark og får du en lavere pension (brøkpension), er det stadig muligt for dig at søge om hjælp.

Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.

I ansøgningen skal du give oplysninger om:

  • Indkomst 
  • Udgifter 
  • Formue 
  • Prisoverslag samt begrundelse for det personlige tillæg. 

Ansøg om personligt tillæg

Ansøg om personligt tillæg som pensionist i udlandet

Læs mere om personligt tillæg

Personligt tillæg borger.dk