Din folkepension kan blive nedsat

Folkepension består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Hvis du har andre indkomster ved siden af din folkepension, påvirker det ikke dit grundbeløb. Dit pensionstillæg kan dog blive reduceret eller bortfalde.

Grundbeløb

Dit grundbeløb i folkepensionen bliver ikke påvirket af dine andre indkomster. Du kan arbejde så meget, du vil, samtidig med at du modtager folkepension, uden at det påvirker dit grundbeløb. Din ægtefælles eller samlevers indkomst har heller ikke betydning for dit grundbeløb. Grundbeløbet er 7.198 kr. for både enlige og gifte/samlevende (2025) og 6.928 kr. for både enlige og gifte/samlevende (2024).

Pensionstillæg

Hvis du og din eventuelle ægtefælle eller samlever har indkomster ud over arbejdsindkomst, kan dit pensionstillæg blive reduceret eller bortfalde. Hvor meget dit pensionstillæg nedsættes, afhænger af din og din ægtefælles eller samlevers indkomst samt om din ægtefælle eller samlever er pensionist.

Indkomster, der kan påvirke dit pensionstillæg, inkluderer for eksempel

  • ATP Livslang Pension
  • Skattepligtige indkomster fra private pensionsordninger, fx løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og rateudbetalinger
  • Underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
  • Ægtefælles eller samlevers offentlige ydelser, fx kontanthjælp og revalideringsydelse
  • Nettokapitalindkomst
  • Aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Bemærk venligst, at ovenstående liste ikke er udtømmende.

Indkomstgrænser for 2025

Pensionstillægget bliver sat ned ved indkomst over bortfalder ved indkomst over Procentsats ved nedsættelse
Enlig 95.800 kr. 419.300 kr. 30,9%
Samlevende med pensionist 192.000 kr. 511.700 kr. 16,0%
Samlevende med ikke-pensionist 192.000 kr. 351.900 kr. 32,0%

Dit pensionstillæg bliver reduceret med en procentdel af det beløb, som din årlige indkomst overstiger indkomstgrænsen med. Hvis du ikke er pensionist hele kalenderåret, justerer vi beløbet for de måneder, du er pensionist i året.

Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist

Hvis din ægtefælle eller samlever ikke er pensionist, tager vi 46% af jeres indkomst med i beregningen af dit pensionstillæg.

Eksempel

Har din ægtefælle eller samlever en årlig indkomst på 200.000 kr., ser vi bort fra 108.000 kr. (54%) og medtager kun 92.000 kr. i beregningen af dit pensionstillæg.

Her kan du se en film, der forklarer, hvornår du er enlig eller samlevende

Er du enlig eller samlevende? - ATP

Indhold