Begivenheden skal have medført en situation, hvor du ikke selv kan skaffe tilstrækkelige midler til dig selv eller din familie, og hvor du heller ikke modtager forsørgelse fra andre. Desuden skal dit behov for økonomisk hjælp ikke kunne dækkes af andre ydelser som arbejdsløshedsdagpenge, pension eller lignende.
Første samtale
Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til os om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor vi vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.
Beløbets størrelse
Kontanthjælpens størrelse afhænger af flere faktorer.
- Er du mellem 18-29 år og opfylder opholdskravet, kan du få grundsats på 7.205 kr
- Er du fyldt 25 år kan du modtage forhøjet sats på 12.498 kr., hvis du inden for de seneste 10 år har haft ordinært beskæftigelse her i riget eller i et andet EU/EØS land i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder.
- Er du fyldt 30 år og opfylder både opholds- og beskæftigelseskravene, får du automatisk forhøjet sats på 12.498 kr.
- Er du under 30 år og bor hos en eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet, får du hjemmeboende sats på 2.925 kr.
- Opfylder du ikke opholds- og beskæftigelseskravene, modtager du mindstesats på 6.789 kr.
Vejledning ved barsel
Hvis du er på barsel, skal vi tilbyde dig vejledning inden for de sidste 3 måneder af din barsel for at hjælpe dig med at finde et job bagefter. Din sagsbehandler står for vejledningen.
Ansøg om kontanthjælp
- Meld dig ledig på jobnet.dk på din første ledighedsdag Meld dig ledig
- Book tid til en visitationssamtale Book tid
- Udfyld ansøgningen om kontanthjælp Ansøg