Styringsdialog med de almene boligorganisationer
Referater fra dialogmøderne kan ses på Landsbyggefondens hjemmeside, hvor de findes under deres LBF-nr.
LBF-nr. for boligorganisationer med boliger i Kalundborg Kommune:
0104 – Lejerbo Kalundborg Kommune
0277 – Boligselskabet Munkesøparken
0363 – Kalundborg almennyttige Boligselskab
0392 – Fællesorganisationens Boligforening
0553 – Vestsjællands almene Boligselskab
0678 – Danske Funktionærers Boligselskab
0718 – MNV Bolig
0791 – Gørlev Boligselskab
Hvert år afholder kommunen møder med de almene boligorganisationer i Kalundborg Kommune.
Reglerne om indførelse af styringsdialog som redskab i samarbejdet mellem de almene boligorganisationer og kommunen trådte i kraft i forbindelse med styringsreformen den 1. januar 2010.
Det er nu lovpligtigt at afholde mindst ét årligt dialogmøde mellem kommunen og boligorganisationerne samt at udfærdige et referat/aftaledokument fra dialogmøderne. Referaterne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.
I Kalundborg kommune er Økonomistaben, v/Økonomichefen ansvarlig for styringsdialogen med de almene boligorganisationer.