Det er en god ide at indtale besked på telefonsvareren, hvis du ikke opnår kontakt i første omgang. UU-Vejlederen vil hurtigst muligt kontakte dig.
Din vejleder kan hjælpe med:
- Afklaring af faglige og personlige barrierer.
- Individuelle samtaler og vejledning om praktikforløb.
- Andre vejledningsaktiviteter for at styrke din uddannelsesvej.
- Der er en UU-vejleder på alle skoler, som kan støtte dig i dine uddannelsesvalg.
Vejledningsaktiviteter 7.-10. klasse
Din vejleder skal i samarbejde med dig, dine lærere og dine forældre give dig uddannelsesvejledning.
Uddannelsesvejledningen skal støtte alle i at træffe det bedste uddannelsesvalg, men har især fokus på elever og unge, som har brug for en særlig vejledningsindsats.
Der kan være mange forskellige ting, som kan give problemer og påvirke dine forudsætninger for uddannelse. Måske er der faglige og indlæringsmæssige barrierer, som skal afklares og hjælpes. Også personlige og sociale vilkår kan gøre, at du har brug for en ekstra indsats fra UU-vejleder.
Hvis du er en af de unge der er vurderet til at have brug for særlig støtte og vejledning, er der flere ting, man kan gøre. Måske vil det hjælpe dig at få en vejledningssamtale eller flere til at afklare problemstillinger og få hjælp til at se nye perspektiver og mål. Eller måske har du brug for at komme i praktikforløb, eller i andre vejledningsaktiviteter for at få erfaringer, der styrker dig i dit videre uddannelsesforløb.
Erhvervspraktik
Du får mulighed for erhvervspraktik i 8., 9. og 10. klasse.
Fra 8. klasse har de elever, som har behov for det, mulighed for at komme i erhvervspraktik. På de alle skoler er der fastlagte praktikuger, men praktik kan også arrangeres på andre tidspunkter efter behov. Har du lyst til at prøve en bestemt arbejdsplads eller en bestemt branche, har du altså mulighed for at komme ud i praktik på en rigtig virksomhed.
Vigtige informationer om praktik:
- Du skal selv finde en praktikplads og udfylde en praktikseddel.
- Skal aftales med din skole.
- Praktik kan gentages, hvis du er usikker på dit uddannelsesvalg.
- Praktikken er frivillig og ulønnet.
- Du følger praktikstedets arbejdstider og skal møde i passende tøj.
- Fravær skal meldes til både praktikstedet og skolen.
For at kunne oprette praktikken, skal vi bruge nogle oplysninger om praktikstedet. Du kan hente praktikseddel ved at logge på ung.unoung.dk. Du skal logge ind med dit UniLogin.
Hent praktikseddel via UnoUng
Forsikring af elever i praktik
Under praktikken er du dækket af statens erstatningsforsikring. Ved skader skal din UU-vejleder eller sekretariatet i Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse kontaktes inden for 5 dage.
Er du interesseret i at læse mere om forsikring af elever i praktik,
kan du klikke her
I 8. klasse skal du besøge ungdomsuddannelser i introduktionsforløb.
I 8. klasse deltager du i et obligatorisk introduktionsforløb, hvor du besøger ungdomsuddannelser i 5 dage:
- 1 dag på et erhvervsuddannelsescenter til et Skills-arrangement.
- 2 dage på erhvervsuddannelser.
- 1 dag på HHX/HTX.
- 1 dag på STX/HF
Formål: Forløbet giver dig kendskab til forskellige ungdomsuddannelser og hjælper dig i dit valg efter folkeskolen.
Praktisk information:
- Tilmelding sker automatisk for hele klassen.
- Transport betales af folkeskoler; friskoler og privatskoler skal afklare deres regler.
Læs om de enkelte uddannelser på UddannelsesGuiden
Brobygning 9. og 10. klasse
Brobygning giver mulighed for at opleve en ungdomsuddannelse og forstå undervisningsformerne.
Forløb:
- 9. klasse: Tilbudt brobygning i 2-10 dage, hvis du er i tvivl om dit valg eller ikke vurderes uddannelsesparat.
- 10. klasse: Obligatorisk brobygning på minimum én ungdomsuddannelse i 1 uge, herunder mindst én erhvervsrettet uddannelse.
Brobygningsforløb UnoUng
Uddannelsesplan
Din uddannelsesplan beskriver dine ønsker for uddannelse og job efter folkeskolen og skal laves sammen med dine forældre i 9. og 10. klasse.
Indhold i planen:
- Hvilken uddannelse du søger optagelse på.
- Eventuelle behov for særlig støtte.
Planen udfyldes på UnoUng.dk senest 1. marts.
Uddannelsesplan UnoUng
Særlig Vejledning
UU tilbyder særlig vejledning til unge med behov for ekstra støtte, herunder elever i specialklasser og specialskoler.
Målet er, at der på udskolingstidspunktet foreligger en uddannelsesplan for elevens mulige videre uddannelse eller beskæftigelse. Der samarbejdes tæt med forældre.
Indsatsen kan inkludere:
- Vejledning om praktik.
- Udarbejdelse af uddannelsesplan.
- Råd og vejledning til forældre.
- Information uddannelsestilbud efter folkeskolen.
Har du brug for hjælp? Kontakt din UU-vejleder eller benyt eVejledning.
eVejledning
eVejledning er et digitalt tilbud for alle, der har brug for vejledning om uddannelse og job. De kan kontaktes via:
- Chat
- Telefon
- Mail
- Digitale temamøder
eVejledning om uddannelse, arbejdsliv og karriere
Ansøgning til Ungdomsuddannelse eller 10. klasse
Ansøgning sker elektronisk via optagelse.dk.
Forløb:
- Skolen indberetter dine karakterer.
- Du logger ind og udfylder ansøgningen med dit MitID.
- Du og dine forældre signerer med MitID, hvorefter ansøgningen sendes.
Tilmelding til uddannelse via optagelse.dk