Alle dagplejer er gjort bekendt med anbefalinger og krav fra sundhedsstyrelsen
Alle dagplejer giver udtryk for at de er bekendt med retningslinjerne for hygiejne og sikkerhed i dagtilbud for Kalundborg kommune.
Dagplejen ved Hobitten består af 11 dagplejere på hver deres matrikel fordelt i Gørlev by samt landområderne omkring.
Enkelte af dagplejerne har en del af deres hus kun beregnet til dagpleje, mens de fleste steder har indrettet et legeværelse og samtidig bruger stue, køkken, badeværelse, bryggers og en del af evt. gangareal til dagplejebørnene. Få steder er der gulvtæppe i legeværelset, enkelte steder er der gulvtæppe i en større del af huset, alle er opmærksomme på rengøring og udskiftning af tæpper efter behov, så alle steder fremstår tæpper rene og pæne.
Dagplejerne har alle en del af deres have eller et flisebelagt gårdmiljø beregnet til dagplejebørnene. Alle steder er der forsvarlig indhegning, og opmærksomhed på at legeredskaberne skal være beregnet og godkendt til 0-3-årige børn.
Det er et eksternt firma, der fører tilsyn med dagplejernes legepladser. De steder hvor der har været påtale, er alle blevet udbedret.
4/11 dagplejere har husdyr, enten hund eller kat. Et sted står mad/ vand og kattebakke på det badeværelse børnene benytter. Dagplejer er orienteret om at der er skal være skærpet opsyn når børn bruger toilettet.
En enkel dagplejer havde ikke en røgalarm i nærheden af det lokale hvor dagplejebørnene er. Det er udbedret.
Alle dagplejere er opmærksomme på god håndhygiejne, der vaskes hænder mange gange dagligt, dagplejerne spritter desuden hænder efter næsepudsning og efter brug af handsker. De følger alle sundhedsstyrelsens anbefalinger om rengøring af puslepuden.
En del af dagplejerne bruger et transportabelt børnetoilet, eller potter i stedet for alm. Toiletter.
En del af dagplejerne er orienteret om at tilses sovende børn minimum hvert 15. minut. Jævnfør retningslinjer for hygiejne og sikkerhed i dagtilbud for Kalundborg Kommune.
2/11 dagplejer bruger seler i deres høj stole.
Afdelingsleder for sundhedstjenesten Bodil Giversen har orienteret om at: Der er ikke nogen vejledning vedr. seler i høj stol, hverken fra Sundhedsstyrelsen eller Sikkerhedsstyrelsen. Et barn bør som hovedregel ikke spædes fast i en høj stol, og må aldrig overlades uden opsyn i en høj stol. I særlige tilfælde, hvor et barn konstant er til fare for sig selv, fordi det forsøger at rejse sig op og kravle ud af stolen, kan det undtagelsesvis spændes kortvarigt fast. Barnet må ikke udelades af syne.
Alle dagplejere er særligt opmærksomme på rengøring af legetøj, alle følger myndighedernes anbefalinger om rengøring.
Enkle steder mangler der et termometer i køleskabet. De er indkøbt og placeret i køleskabene.
En enkel dagplejer har ikke en slugetester. Dagplejer er orienteret om at kontakte leder
En enkel dagplejers høje stole har rust/tæring på stolebenene.
Anbefalinger:
En enkel dagplejer skal have fokus på rengøring af sine høje stole
En del af dagplejerne har tunge løft, i stedet for at bruge taburet/skammel eller stige.
En enkel dagplejers høje stole har rust/tæring på stolebenene.
Tilsynskonsulent, Kalundborg Kommune
Connie Nielsen november 2024