Ressourcedagtilbuddet Troldebo har 3 børnehave stuer og 1 vuggestue. Normeret til 53 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.
Punkter til opfølgning fra seneste tilsyn den 19. juni 2023:
- Termometer i Alfer stuens køleskab mangler.
- Termometer i Vuggestuens køleskab i garderobe mangler.
- Tjek af temperaturen ikke overstiger 5 grader samt rengøring i køleskabene. Evt. indføre afkrydsningsskema for dagligt tjek for diverse procedure. Skema til inspiration udleveret.
- Afstøvning af udluftningskanalerne.
- Åbne skraldespande bør udskiftes til pedalbetjente spande med låg.
- Stofstole og inventar med stof generelt bør udskiftes til et rengøringsvenligt alternativ.
- Legepladsens udebord/bænkesæt er beklædt med voksdug, som er slidt og iturevet, dette bør fjernes eller skiftes.
- Obs på at der er flydende sæbedispenser ved hver vask - gerne vægophængt.
Konklusion på dagens tilsyn, den 06 maj 2025
Rengøring:
- Er hjemtaget af kommunen. Leder fortæller hun har haft mange samtaler med rengøringspersonale, da der var meget beskidt da hun startede som institutionsleder i marts. Leder oplever stadig udfordringer. Leder fortæller det er den samme person der er tilknyttet institutionen.
- Der findes ingen faste procedurer for rengøring af legetøj. Dog har personalet fokus på rengøring af legetøj, hvis der er sygdomstilfælde iblandt børnene.
Opholdsrum:
- Termometre til køleskabe er indkøbte, men ikke alle viser 5 grader. Leder fortæller der netop er rengjort køleskabe, men at institutionen ej har en procedure for hvor ofte det gøres.
- Leder er netop tiltrådt i marts i år. Hun er ikke bekendt med om der er ventilationsanlæg, hvornår der sidst har været tilsyn eller om der er blevet skiftet filtre. Der findes ej en procedure for afstøvning af udluftningskanalerne.
- Der findes flere skraldespande uden pedallåg. Både på stuerne, opholdsrum og på toiletterne.
- Leder fortæller hun har gennemgået inventaret efter hun startede i marts i år. Mange af de gamle stofbeklædte møbler er udskiftet. En enkelt sofa findes på en stue i stof, men leder vil gerne af med denne. Børnenes stole er udskiftet til Tripp-trapp-højstole og taburetter, der er lettere at aftørre.
- Der findes vandhaner på stuerne. Disse er ej sensorbetjente. Det samme gør sig gældende for nogle af de vægophængte sæbedispensere. Sæbedispensere er indkøbte og klar til at blive hængt op.
- Der er nyligt indkøbt gulv til gulvskift i vuggestue.
Soverum/arealer:
- Madrasser til sovebørn i børnehave står adskilt i madrasskiller.
- Madrasser til sovebørn i vuggestue står ikke adskilt, men op ad hinanden.
- Vuggestuen har egne barnevogne. En vogn til hvert barn med navneskilte på.
- Sengetøj skiftes en gang om måneden.
Puslerum:
- Skraldespande på toiletter anbefales udskiftet til pedalspande.
- Der mangler engangsforklæder på børnehavens toiletter.
Køkken:
- Betjenes af personalet selv.
Hygiejne
- Håndhygiejne:
I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger sikrer personalet og børnene god håndhygiejne ved altid at vaske hænder, når de er synligt snavsede, efter udendørs leg, kontakt med dyr og toiletbesøg samt før måltider. Håndvask udføres også efter hoste, nys og næsepudsning samt efter brug af handsker eller håndtering af affald. Der anvendes flydende sæbe og engangshåndklæder.
- Brug af handsker:
Handsker anvendes altid ved bleskift, hjælp til toiletbesøg samt ved håndtering og rensning af sår. De bruges også ved hjælp til opkastning og efterfølgende rengøring, ved diarré samt ved aftørring af blod og sårsekret. Derudover benyttes handsker ved håndtering af urent vasketøj.
Garderober:
- Obs. opfyldning af overtrækssko ved indgangsområde.
- Ikke megen plads ved hvert barns garderobe, hvilket kan være en udfordring i overtøj er vådt.
- Der findes ingen tørremuligheder til vådt overtøj. Forældre anbefales at tage deres børns overtøj med hjem og tørre det til næste dag. Ikke alle forældre husker dette.
- Lidt rodet ved dagens besøg med tøj og sko på gulvet. Leder fortæller at personalet grovfejer i løbet af dagen.
Udefaciliteter og legeplads:
- Voksduge er fjernet på legepladsens udeborde.
- Legepladsen er forsvarligt indhegnet. Der er tidligere identificeret et hul i hegnet, men dette er nu udbedret med bred ståltråd og er ved dagens tilsyn stadig intakt. Legepladsen indbyder til leg. Der er mange gode kroge. Nogle af redskaberne er af ældre dato, men fungerer og vurderes umiddelbart intakt. Der er flere palle-redskaber og der er også en båd. Børnehavens sandkasse er stor og ikke indrammet. Derfor kan den være en udfordring at tildække med net.
- Vuggestuens sandkasse tildækkes inden institutionen lukkes. Der føres ikke tilsyn af legepladsen inden børnene kommer ud at lege.
- Leder fortæller der for nyligt har været problemer med mus og rotter. Leder har meldt dette til både kommunen og team ejendom.
Legepladstilsyn: Senest i marts 2025. Leder afventer rapport fra tilsynet.
Forebyggelse af ulykker:
- Der findes kroge på de fleste døre.
- Kemikalier, rengøringsartikler og skarpe knive er udenfor børnenes rækkevidde.
Sygefravær og smitsomme sygdomme:
- Forældre registrerer barn syg samt årsag til fravær i Aula. Leder indhenter information om smitsomme sygdomme på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og deler information om sygdomme, smitterisiko og hvor længe de skal være hjemme med forældrene, hvis der er tale om særligt smitsomme sygdomme. Oplysningerne deles på Aula.
Brandtilsyn: Sidst i marts 2025.
Førstehjælp: Leder fortæller hun planlægger førstehjælpsundervisning for personalet i oktober i år.
Anbefalinger:
Inde:
- Et engangsforklæde bruges ved hvert bleskift for at minimere risikoen for krydskontaminering (overførsel af mikroorganismer, såsom bakterier, fra en overflade, et redskab eller en person til en anden, hvor de ikke burde være) og spredning af smitsomme sygdomme. Dette er særligt vigtigt at påpege overfor personalet, da de anvender eget tøj og potentielt er smittebærere, men også for at beskytte dem selv og deres pårørende hjemme. Engangsforklæderne opbevares tæt ved puslepladsen, så de er nemme at få fat i og bruge. Sørg for regelmæssig opfyldning.
- Det anbefales at der er vægophængte, sensorstyrede sæbedispensere ved hver håndvask.
- Anbefaling om at fortsætte regelmæssige samtaler med rengøringspersonalet for at sikre, at standarderne opretholdes. Udarbejd gerne en detaljeret rengøringsplan, der specificerer hvilke områder der skal rengøres, hvor ofte. Planen bør inkludere daglige, ugentlige og månedlige opgaver (se Sundhedsstyrelsens ”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud”).
- Undersøg oplysninger om ventilationsanlæg, herunder installationsdato, sidste tilsyn og filterudskiftninger. Dette bør inkludere kontrol af anlæggets funktionalitet og luftkvaliteten i institutionen. Planlæg årlige tilsyn med en professionel tekniker for at sikre, at anlægget fungerer optimalt og at filtrene skiftes regelmæssigt.
- Det anbefales at udluftningskanalerne regelmæssigt støves af samt at der indføres en fast procedure for dette.
- Sørg for at køleskabstemperaturerne ikke overstiger 5° C og installer termometre i alle køleskabe. Det anbefales at indføre et dagligt afkrydsningsskema for temperaturkontrol og rengøring samt at køleskabe rengøres ind- og udvendigt en gang ugentligt og ved behov. Håndtaget anbefales rengjort dagligt (dette kan evt. afstemmes med den daglige rengøring.
- Åbne skraldespande bør udskiftes til pedalbetjente spande med låg.
- Stofsofa og andet stofbeklædt inventar anbefales udskiftet med rengøringsvenlige alternativer.
- Det anbefales at indkøbe madrasadskiller til vuggestuen, så sovebørnenes madrasser ikke står op ad hinanden. Desuden anbefales det at sengetøj skiftes og vaskes min. hv. 14. dag.
- Det anbefales at fylde op med engangsovertræk til sko ved indgangsparti samt anbefale forældre og andre besøgende at benytte disse.
Ude:
- Indkøb af net til tildækning af stor sandkasse og desuden gå en runde ude på legepladsen, inden børnene kommer ud og leger.
- Fortsat melde eventuelle problemer med mus og rotter til kommunen og team ejendom samt opfølge på udbedring.
Påbud:
Dato d. 26.05.2025
Kalundborg kommune
Hygiejnesundhedsplejerske Charlotte Østerild